Hey hunnies! Så er jeg for alvor gået igang med at pakke tasken, for nu kan det jo ske når som helst og jeg har tænkt mig at tage en del med, for jeg vil bare gerne være på den sikre side. Jeg ved godt, at det er helt forskelligt og nogle har ikke brug for meget, men jeg er typen, der helst tager en kuffert med, selvom jeg ikke får brug for tingene, heh! Jeg har faktisk lavet en lang liste over det hele, men bare ikke fået pakket det helt endnu – jeg tænker, at jeg laver et indlæg + video til YouTube kanalen, når jeg er færdig, måske allerede i morgen, heh! Jeg har en dejlig lækker og stor Soft Gallery weekendtaske (fra Luksusbaby.dk) som min hospitalstaske, den er super cute og jeg elsker ugleprintet! Jeg tager noget forskelligt tøj til hende med i str. 50 + 56, bamse med sutteklud, og en Hevea natursut just in case, selvom hun ikke skal bruge den med det samme, I know.
Min iPad, så vi kan se Netflix, har lige fået dette lækre flipcover fra Iboom.dk til den, så den kan stå ordentligt alle steder – vi ser næsten alle serier på iPad (“House of Cards” lige nu!). Jeg har 2 søde lilla stofbleer fra mærket Bebe Chocolat, som jeg tager med, de er fra Karmakids.dk (I kan se hvad jeg ellers har derfra her), for jeg vil gerne have noget farverigt og sødt med. Jeg har selvfølgelig også mit Fujifilm Instax Mini Kamera med og mit store spejlrefleks kamera, so kan optage video. Jeg har da også tænkt mig at pakke en lille makeuptaske, som jeg måske slet ikke får åbnet, men den skal med alligevel. Der er trods alt et TV-hold der skal med og filme (“Mig og min mor”), så jeg håber, at jeg har lidt overskud til at shine mig lidt op, eller skulle man hyre en glam squad, hah??! Jeg er også nødt til at tage læbeprodukter med og mine cremer, her fra venstre: Estelle & Thild Organic Lip Balm, Elisabeth Gierus Organic Lip Balm Pink, OhLief Aqueous cream, OhLief Mini Tummy Wax. Det her er måske lidt overfladisk, men jeg kunne virkelig godt tænke mig lidt overskud til at smøre mig i selvbruner inden (jeg har noget specielt naturligt selvbruner, som man må bruge når man er gravid – Eco By Sonya) og få waxet errthang! Er det too much? Jeg føler mig bare sådan lidt, ikke så lækker efterhånden, hmmm…
Jeg har også taget engangs ammeindlæg + vådservietter med, et tæppe skal jeg også have pakket, føntørrer, hårbørste? hmm. Badekåbe + klip klapper og hvis I har nogle gode råd eller noget, som jeg absolut SKAL have med, så skriv det endelig til mig, for jeg vil hellere have det hele med og pakket klar, hehe? ?
63 kommentarer til “HVAD SKAL JEG PAKKE I HOSPITALSTASKEN…?!”
Lyder som om der er ved at være styr på det hele 🙂
Og et godt råd fra en der har født 2 gange, så er noget så simpelt som “rummelige” trusser til bagefter guld værd, man føler sig bare mere sig selv hvis man ikke skal løbe rundt i sygehusets engangstrusser fordi der ikke er plads til bind (de kan være store!) mv. i ens egne trusser. 😉
Håber I snart skal møde jeres store kærlighed! Der er intet som at møde ens barn første gang. 😉
Hehe, uha… ja, det er nok en god ide 😀
Husk trusse indlæg, da man bliver ved med at bløde efter man har født.
Jeg er selv gravid, jeg er 17+6 uger henne, men jeg har læst mig frem til det og jeg kender en som har arbejde på en føde afdeling.
Jeg tænker, at de giver den slags på hospitalet, tror du ikke…?
Hyggeligt❤️
Til gengæld er jeg ikke fan af den der natursut da der er masser af stivelse og andet lort i (ja dsv siger navnet ikke så meget om hvad der er i!) – hvilket IKKE er sundt for et lille barn
Men Held og Lykke Med Det Hele SmukSak
Læbepomade man får de underligste læber midt i en fødsel og efter :-O
Chokolade og cola til far 😉 div opladere.
Det jeg ligget meget vægt på at alle det tøj og dyne + pude at det duftet af os (far & mor)
Så vi sov med dem et par dagen før terminen
Kan næsten med sikkerhed sige at ikke får brug for IPad eller Netflix!
Jeg ville forslå dig at tage noget spiseligt med også, og især noget der kan få blodsukkeret hurtigt op. Det er en hård omgang
Jeg kunne forestille mig at det ville være rart med sovebriller og ørepropper, da du nok får brug for søvn, og du måske godt kunne bruge noget ro 🙂
Hahahahah 100% Kim K
Hehe… måske der er ventetid…? Imellem veer, haha… I dont know!
God ide 😀
Vil råde dig til selv at med bringe bind og trusse indlæg hospitalet må intet give længere 🙂
Knus mig der venter nr 5 🙂 21+0
Hvilken selvbruner er det du bruger (som kan bruges mens man er gravid?) – kunne jeg virkelig godt bruge 😉
vi medbragte selv dyne til vores datter, som vi havde sovet med en uges tid, og så dyne betræk, just in case.
Hårtørrer, glattejern og make-up brugte jeg på dagen hvor vi skulle hjem, skulle jo ud i blandt folk
Det er de her: http://www.pureday.eu/products/eco-by-sonya (især Invisible Tan giver en god naturlig kulør), som ikke lugter frygteligt 😀
Fødte i Hillerød hospitalet i dec 2014 og fik en lille taske med hjem med trusse indlæg og andre ting, så man får alt der!!! Deglig hospital med super personal og fødte i sansestuen, der var ikke så mange kvinder der fødte den dag så fik lov til at blive til næste morgen selvom jeg ikke var førstegangsfødende. Købte den natursut til mit baby men den lugtede bare så slemt og han gad ikke at have den i munden. MAM sut er meget god, man får dem i gratis baby pakker og i fb hvis man skriver til dem får man 1 gratis sendt til ens hjemmet, så kan man prøve andre muligheder uden at smide mange penge ud til ting som man ikke bruger til sidst.
Jeg vil anbefale dig at tage ammepude med. Så kan sygeplejerskerne lære dig at bruge den korret, mens du for etableret amningen 🙂
Da jeg fødte havde de kun bind som praktisk talt var voksen-bleer. De var kæmpe men det første døgns tid bløder man også en del. Jeg købte en pakke tynde natbind som jeg brugte efter det første døgns tid. Og ja, køb mormor-trusser som går højt op på maven. Jeg synes det var rart for der er plads til bind og holdt på maven som bare er en helt ny form for blød efter man har født!
Altså nu er jeg ikke sikker på hvad man får og ikke får på sygehusene i dk, da jeg fødte i England. Men husk nogle bleer, hvis du ikke har fået afvide at du får dem udleveret
Tag en drikkedunk med, med sådan en drikketud på. Det rart man kan få noget vand som man bare kan hælde ned uanset hvilken stilling man ligger i. Og hårelastikker. Meget vigtigt
Jeg arbejder på et hospital og der var vi verdens stiveste wc papir. Det er nærmest den brune version. Jeg ville tage blødt…som i bomulds blødt…wc papir med.
uld ammeindlæg? Selvom det ikke er koldt, så bliver dine bryster kolde af mælk der løber.
Det der med sutten er altså en skrøne. Vi havde også lidt lagt sutten der hjemme, fordi mormafien sagde at det måtte man hvertfald ikke. Indtil vores sygeplejerske sagde 4 dage efter fødslen “du ved godt at han bare bruger dig som sut lige nu? Han spiser slet ikke kan jeg se på hans sutte teknik”. 😉
Læbepomade!
Cola….
Og mange flere stof bleer! 🙂
Det gør de på Hillerød
Køb en 3-pak sloggie et nummer for stort – det skal helst ikke stramme også de bind som har det bedste suge evne. Jeg blev overrasket over hvor meget man bløder efterfølgende. Derudover en god shampoo + hårkur hvis du skal igennem en lang fødsel så tager det hårdt på håret. God fornøjelse, det min tur igen om 7-8 uger.
Er der nogen husdyr hjemme hos dine forældre hund eller kat 🙂 ?
Snacks, elastikker, hårnåle og løst siddende tøj til dig selv. Jeg selv var indlagt i næsten en uge fra vandet gik søndag nat, fødte tirsdag aften og udskrevet lørdag. Fra tirsdag til fredag gik jeg faktisk rundt i hospitals tøj fordi man ikke rigtig har noget overskud, så havde ikke rigtig behov for mit eget tøj, men det var nu meget lækkert da jeg endelig fik det på. Hav endelig også penge med hvis du skulle blive sulten og ikke kan lide maden man får, selvom det er dyrt.
Elastikker synes jeg er en vigtig ting under fødslen så håret ikke er i vejen.
Håber det kan bruges 🙂
Lige et spørgsmål til de kære selvbruner, anbefaler du invisible tan, eller den der hedder winter skin?? Man begynder jo at ligne et lig efter lag tid uden sol, og vil rigtig gerne generelt droppe solarie når jeg har født også. Men er godt bleg nu 😉
Medbring ammetøj 🙂 og ellers bare tøj som du har det godt i. Din egen pude. Dyne til baby. Jeg vil anbefale at du tager flere stofbleer med og at du tjekker om dit sygehus levere bleer til baby, ikke alle der gør det mere. Opladere til ipad, tlf og kamera.
Jo, det får du på hospitalet. Og trusseindlæg er slet ikke nok. Du får bleer på hospitalet. Det er en god ide at have en pakke tena + alm bind klar hjemme også.
Jeg tilslutter mig med at sige at netflix og iPad Heeeelt sikkert ikke bliver brugt. Meget optimistisk
Så dit BabyGirl kan straks genkende din duft.
Noget der er også vigtigt, lige efter fødslen at barnet kommer op og ligge os dig, meget gerne hud til hud. ☺️
Er selv mor til 3
P.s glemte også at skrive at det er nok en god ide og tag en autostol med.
Mere end 2 stofbleer! Man kan aldrig have for mange! ☺️ Især hvis du – ligesom mig – både bruger dem til mad og til at tørre efter med ved bleskift. ☺️ Vil forresten anbefale dig at bruge engangs skumklude ved bleskift i stedet for vådservietter ❤️
Tøj til jer forældre, noget der hurtigt kan få dit blodsukker til at stige, autostol til bilen, dyne til prinsessen, guf til bagefter(mange har lyst til chokolade og cola), en hårelastik er guld værd når man skal føde, medicin(hvis i har behov), så kan det være en god ide og lave en liste til Morten med de ting han skal huske når du har veer eller du bare ikke kan holde smerten ud, lav en seddel om hvordan din fødsel skal foregå fx hvis det ikke må være en mand eller du vil føde i vand og sådan noget lav samtid en liste over hvad du gerne vil når du har født der er mange der gerne vil have cola og chokolade så hav meget guf med held og lykke❤️
Husk behageligt tøj til dig selv.
Noget at transportere baby hjem i (autostol).
Lav madpakke til dem som skal med man får desværre ingenting og tiden er lang og du går ikke lige i cafeteriet.
Tag på apoteket og køb nogle bryst brikker og creme til bryst vorterne, det kommer til at gøre ondt når baby lægges til de første 14 dage og når du kommer hjem kommer du ikke udenfor en dør så har du dem.
Din amme pude er god at have med.
Tør shampoo hvis du nu ikke må gå i bad.
Du skal selv have bind med…det er slut med at give ved dørene desværre, du skal også tjekke om du selv skal have bleer med…hvis du har en ammepude ville jeg også tage den med…og min egen pude…et godt råd som også kommer frem når man søger på Google er toiletpapir, noget der er MEGET blødt, da det på hospitalet er sol sandpapir :/ held og lykke 🙂
Som de andre siger:
-Helt sikkert gode “store” trusser! Og indlæg (jeg brugte tenna “bleer”).
-Små penge til automaterne på sygehuset
-Og så er jeg ked af at sige det, men drop netflix. Både under fødslen og bagefter tror jeg at det er vigtigt, at man bare “er i det” både mor og far.
Held og lykke med det! 🙂
Ser ud til at du har fået pakket en rigtig god taske til dig og den lille.
Man får mens man er indlagt, men det er rart selv at have nogle, dem på sygehuset er også nogle gange de meget tykke bind, som man kan få helt tynde super udgaver af i supermarkedet.
Og de tynde er altså lidt mere behagelige at gå med 🙂
Hvis du er indlagt får du nok på barselsgangen/patienthotellet.
Og trusseindlæg var ikke nok her – det var nærmest bleer den første uge, og så natbind en uges tid.
Jeg ved ikke om I selv skal have det med, men mange steder skal man selv medbringe babydyne (og betræk) og bleer.
Nogle steder skal man også selv have mad og drikke med til under fødslen.
Tjek evt dit fødesteds hjemmeside/pjecer for info om hvad der skal medbringes 🙂
Og så det helt basic som tandbørste, deo, shampoo osv. Jeg glemte deo ved min første fødsel og var indlagt i tre dage. Måtte få min mor til at komme med en 😀
Kan se din natur sutte .. Et god råd er at skolde alle sutter (kender intet til natur sutter så ved ikke om de skal) men hvis du har andre sutter så skal de skoldes og det samme med sutte flaskerne og sutte hovederne til flaskerne 🙂 og som de andre siger ; KÆMPE mormor trusser er uundværlige !
Held og lykke med det hele, det bliver en FANTASTISK oplevelse !
Ok, bind kan jeg se bare er en god ide at tage med for en sikkerheds skyld, det skriver mange 🙂 Tak
ipad kunne godt bruges på vores ophold, da vi var indlagt nogle dage. Så en aften mens bebs sov, hyggede vi lige med at se lidt ipad. Så var der lige lidt kærestetid ☺️
Hehe… jeg har bare læst mig til det at folk tager iPad med, kan ærligt slet ikke forestille mig hele forløbet endnu…
Ja, jeg tænkte at bruge dem efterfølgende også, jeg har begge af dem og man supplerer sådan set, winter skin brugte jeg mest på benene og Invisible Tan til ansigt + brust og arme, den giver lidt mere farve 🙂
Nope, vi har haft 5 katte engang, men vi har ikke noget nu…
Tak tak, og ilm 😀 <3
Udover alt det, der er skrevet, vil jeg anbefale dig at købe nogle ammebrikker på apoteket og brystvortesalve og tage med. Hvis amningen ikke kører helt i starten kan ammebrikkerne hjælpe, og brystvortecremen er guld værd for ømme niples – og det får du i starten. 😉
Okay ellers så havde det været en god ide at Morten eller dine forældre havde taget noget af det hun havde haft på med hjem så de kunne vænne sig til lugten 🙂
Badekåbe 🙂 Jeg levede i den da jeg fødte på Hillerød – jeg skulle i hvertfald IKKE have bukser på av av.. Og ja som der er blevet nævnt – guf, frugt, cola osv. nok mest til farmand, jeg havde intet appetit og kastede meget op..
…godt du har str.50 med til baby, det manglede vi lidt i 🙂
Vi skulle selv have dyne med til baby på Hillerød..
Og ja, gode trusser – det er ikke bind du har på i starten, men bleer haha 😉 held og lykke med det hele, det bliver så fantastisk!
Enig:-) det er ikke nødvendigvis særlig fedt de første døgn…vores mus skreg hver nat i de 3 døgn vi var indlagt – det var ikke romantisk som på film som folk tror.
Hej Irina:)
Held og lykke med fødslen.
Jeg har selv to børn en på 6 år og en på 10 mdr så tænkte jeg lige ville give dig et råd som hjalp mig igennem
Fødslen:) arbejd med veerne uanset hvor ondt det gør prøv om du kan konsentrere dig om at trække vejret ind og ud stille og roligt:) jeg har ikke fået andet end et badekar og mine fødsler tog 16 timer og nr2 tog over 24 timer 🙂
Jeg har ikke læst alle kommentarer, så ved ikke om det allerede er nævnt, men du SKAL have læbepomade med. Du fatter ikke, hvor tørre læber man får under sådan en fødsel. Ihh jeg kunne så godt have brugt en!
Ipad får I ikke tid til 😀
Natursutten ville jeg virkelig droppe. Min tandlæge har i hvert fald på det kraftigste sagt, at de ikke skal benyttes. 🙂
Og ja, læg med dynen en del op til fødslen. 🙂
Jeg vil helt sikkert anbefale en ammepude, da selvom din lille prinsesse ikk vejer mere end de 3-4kg, så bliver det ret hårdt i længden at sidde med hende uden at du får nogen aflastning 😉 Ved ihvertfald fra egen erfaring, at jeg måtte sende min kæreste hjem nytårsdag for at hente den, og det var så skønt da han kom tilbage på barselshotellet med den 😉
Alt held og lykke herfra <3
Tag dit eget tøj, trusser og menstruationsbind med.
Hospitalstøj får en til at se og føle sig syg. Så et rigtig godt råd – Tag dit eget med.
Bind derude, er kæmpe. Så tag dine egne med, så du ikke føler du har en stor l… i bukserne 😉 Almindelige trusseindlæg er ikke nok, for man bløder en del bagefter.
Pøj pøj med det hele, glæder mig til at se hende 🙂
Køb nogle trusser, du kan smide ud bagefter – der er risiko for at det er det, du helst vil gøre med dem.
En hue til babyen.
MAD! – du ved sådan snack-agtigt (muslibarer, chokolade, kiks, frugt, kakaomælk, juice, cola osv) – nogle steder er det ikke til at få fat i mad og sådan uden at skulle langt væk. Og det er bestemt ikke sikkert, at man har lyst til at kæresten og moren smutter nogen steder, når man er i fødsel.
Muslingeskaller er også rigtig godt at have med. Det havde jeg og det hjalp rigtig godt på ømme brystvorter. Det kan være rigtigt hårdt at amme. Jeg fandt nogen på stranden og kogte den rene.
Først og fremmest – rigtig god fornøjelse med din fødsel.
Jeg vil også sige du har godt styr på hvad du skal have med. Og jeg ville klart tage ipaden med, for det er altså meget rart at kunne se lidt film mens baby sover. Vores søn sov SÅ meget mens vi var indlagt, så vi fik bestemt glæde af at se film.
Jeg vil Anbefale dig en rulle toiletpapir, medmindre du ikke har noget imod det sandpapir som de bruger på sygehusene ☺️
jeg synes desuden det var rart at have egen babydyne med, samt tøj til baby, for at det ikke er så hospitalsagtigt, som når de er iført hospitalets tøj og dyne.
Og husk et par gode sutsko til at have på når du går rundt på gangene, så du slipper for at hoppe i dine sko hver gang
De ting jeg brugte mest da jeg fødte og under indlæggelsen bagefter var hårelastikker, læbepromade, svøb til babyen – bedste investering ever, stofbleer, blødt toilet papir, tynde bind og mormor trusser, klipklappere og husk endelig lader til tlf 😉
mht ømme brystvorter og sår – ja det sker desværre ofte – så er modermælk og luft, masser af luft det bedste til at afhjælpe <3
Behageligt tøj til dig selv
Hårelastikker
Blødt toiletpapir
Natbind
Evt mere babytøj end på billedet, hvis nu i skal være der nogle dage, hospitalets babytøj er mega stort og sidder dårligt! Ihvertfald her i Esbjerg..
Mange flere stofbleer medmindre hospitalet har nogle
Lidt snacks til dig og morten
Ammepuden, den er rar at have lige fra start af
“Mormor trusser” hvor der er plads til bind
Lyder fint at i tager iPad med, jeg var indlagt 5 dage da jeg havde født, og jeg var ihvertfald glad for at jeg tog min bærbar med! 🙂
Held og lykke med det hele! Nyd den sidste tid hvor i kun er jer 2, tag ud at spise, i biografen eller hvad i nu har lyst til, for det er der ikke meget tid til når hun er kommet 🙂