AMNING: JEG HAR INTET MÆLK

11. juni 2015

Hej søde læsere! Nu er dette spørgsmål blevet stillet en mio. gange efterhånden og jeg kan da godt forstå, at I er nysgerrige, nu hvor jeg selv har skrevet, da jeg var gravid, at jeg ville amme. Det er faktisk noget, som jeg har været ked af det over og det har været et ømt emne for mig, så derfor har jeg ikke taget det op før nu, hvor jeg har accepteret det hele.

For at starte fra begyndelsen? i det øjeblik hun kom ud af mig, kom hun op at ligge på brystet og kort efter fik hun faktisk fat. Mine bryster var ømme under graviditeten og jeg var gået ca. 1 str. op i bh, men ikke lækket inden fødslen. Jeg var 100% sikker på, at jeg havde en hel masse mælk, ja? jeg troede faktisk at det ville sprøjte ud af mig. Den første nat efter hun blev født, var jeg jo fuldstændig færdig efter fødslen, men meget glad for, at hun fik fat og der troede jeg jo ligesom, at det hele gik som det skulle. Det gjorde vildt ondt da hun tog fat, men jeg var bare glad for at være i live efter fødslen. På barselsgangen inden vi skulle sove fik jeg lidt hjælp med ammebrikker og at få hende til at spise lidt, hvilket ikke rigtig fungerede og det så ikke ud til at der kom noget ud af mig, så hun fik supplement der så bliver hældt ned i et lille glas. Vi fik lidt søvn herefter og? for at gøre historien lidt kortere? så startede helvedet! Mange af jer har måske haft det på samme måde på barselsgangen, altså at det ikke lige bare kører derudaf? og I husker måske, at jeg fortalte lidt om det i min fødselsberetning. Vi var trætte! Vi var meeega trætte? men jeg personligt tænkte, at det ville blive meget nemmere i løbet af de næste par dage. Jeg havde sindssygt svært ved at rejse mig op og det gjorde helvedes ondt (ja, i hele kroppen more or less), men det fik mig også til at føle mig ret uduelig, for jeg kunne ikke engang komme op og skifte hende den første dag. Mit højre ben kunne jeg ikke støtte på efter 2 x epidural for some reason og ja? you get the point, så Morten gjorde alle de ting og jeg skulle bare sørge for at hun fik mad jo! Jeg var MEGET målrettet mht. at få mælken til at løbe, så jeg prøvede brystpumpen, ammebrikkerne og sygeplejerskerne prøvede alle teknikker af på os, så hun fik mad. Og hun fik fat en masse gange, det var ikke Allessia, der fejlede her, det var sku mig 🙁 Så ikke nok med at jeg ikke kunne gå rundt med hende og skifte hende, nu kunne jeg heller ikke give hende mad – jeg følte mig totalt ubrugelig! Øv øv! Måske det var pga. stress at der ikke kom noget, I don’t know…

Efter 3 dage med flækkede brystvorter og følelsen af at de var blevet savet over og brændt bagefter (jeg overdriver ikke!), kom der ikke en dråbe mælk ud af mig! Hun fik lidt supplement i de dage og til sidst blev vi og sygeplejerskerne enige om at hun skulle få flaske. Da Morten og jeg snakkede om det inden vi besluttede os for det, brød jeg heeelt sammen – jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg ikke kunne give hende mad, jeg følte mig som en dårlig mor og totalt fiasko som kvinde. Først tager det mig 3 dage at få hende til verden og bagefter kan jeg ikke engang give hende mad. Jeg var så ked af det, at jeg ikke engang kan finde ord for det. I lang tid har jeg ikke haft lyst til at skrive om det, da jeg synes at det er hårdt og jeg ikke var sikker på, at jeg ville klare det hvis der kom negative kommentarer omkring det. Men her 2 måneder efter, føler jeg mig meget selvsikker og ved at vi tog det rette valg. Men ærligt? der var ikke noget andet valg at tage, for jeg havde intet mælk. Som regel får man nogle piller der stopper mælkeproduktionen helt, når man ikke skal amme, men dem behøvede jeg ikke at få, sagde de på hospitalet, for der var jo ikke noget at stoppe. Jeg tænkte også, at hvis jeg nu tog det med ro derhjemme de næste par dage, så kunne det stadig nå at løbe til, men nej? nothing happened! Fra den første gang hun fik flaske var det virkelig en lettelse at se hende blive mæt, for hun skreg som en sindssyg de første dage, fordi hun var sulten og frustreret, imens jeg holdte fast i sengen og bed tænderne sammen og kiggede på Morten med tårer i øjnene  af smerte. Han var jo selvfølgelig mega frustreret over, at han SLET ikke kunne hjælpe med noget. Men lige efter hun fik flaske, så kunne han også være med til det og det var bare en lettelse for os alle 3 og ved I hvad? det har fungeret super fint, hun er sund og rask og glad! Og jeg er ikke ked af det mere over det, for jeg kan se nu at hun har det godt. Den dag vi får flere børn, vil jeg gerne prøve at amme, hvis jeg har mælk selvfølgelig, men jeg kan se at det altså ikke er verdens undergang, hvis de får flaske.

xx

34 kommentarer til “AMNING: JEG HAR INTET MÆLK”

  1. Det samme skete for os. Der kom heller ikke rigtig noget mælk, så hun begyndte også på flaske! Og kender mange der har haft det sådan, så det er der slet ikke noget galt i! Det er trods alt jer der er forældre, og jer der bestemmer! 🙂

  2. Hej Irina,
    Jeg har gået og ventet på dette indlæg, så tak for det 🙂
    Min datter er nu 8 mdr. og jeg kunne heller ikke amme. Min historie ligner meget din! Det gjorde så sindssygt ondt – hvis ikke det var for, at jeg lige havde været igennem en fødsel, så er amning det værste jeg har prøvet – ift. smerte! :O
    På sygehuset blev vi også nødt til at give Josephine mme, men sygeplejerskene kiggede på os, som om vi var verdens dårligste forældre! Vi følte os helt kriminelle, hvis vi gav hende lidt! Jesus. Det var så grænseoverskridende synes jeg. Dog kom der lidt mælk ved mig på 5. dagen, men jeg blev stadig nødt til at supplere med flaske efter amning. At vi skulle supplere, fandt vi først ud af, da Josephine var 10 dage gammel – kan du forestille dig hvordan hun skreg! I 10 dage? Shiiiit det var hårdt! :O Men som du selv skriver, så gik det hele meget bedre da hun så endelig fik mme ved siden af. Og nu kunne hun jo ikke have det bedre! 🙂 <3
    Tak for dit indlæg – vil bare sige, at du ikke er den eneste der har oplevet det med amningen. God dag til Jer 🙂

  3. Hej Irina,
    Jeg har gået og ventet på dette indlæg, så tak for det 🙂
    Min datter er nu 8 mdr. og jeg kunne heller ikke amme. Min historie ligner meget din! Det gjorde så sindssygt ondt – hvis ikke det var for, at jeg lige havde været igennem en fødsel, så er amning det værste jeg har prøvet – ift. smerte! :O
    På sygehuset blev vi også nødt til at give Josephine mme, men sygeplejerskene kiggede på os, som om vi var verdens dårligste forældre! Vi følte os helt kriminelle, hvis vi gav hende lidt! Jesus. Det var så grænseoverskridende synes jeg. Dog kom der lidt mælk ved mig på 5. dagen, men jeg blev stadig nødt til at supplere med flaske efter amning. At vi skulle supplere, fandt vi først ud af, da Josephine var 10 dage gammel – kan du forestille dig hvordan hun skreg! I 10 dage? Shiiiit det var hårdt! :O Men som du selv skriver, så gik det hele meget bedre da hun så endelig fik mme ved siden af. Og nu kunne hun jo ikke have det bedre! 🙂 <3
    Tak for dit indlæg – vil bare sige, at du ikke er den eneste der har oplevet det med amningen. God dag til Jer 🙂

    PS. Jeres datter er da bare for nuser 🙂

  4. Godt du tager emnet op. En god mor sidder ikke i brysterne og du tog et valg for at dit barn er mæt. Jeg har tre børn. Nr et og nr tre kunne jeg amme. Men ikke nr to. Jeg syntes også det var et kæmpe nederlag. Men så så jeg hun blev mæt og så var det det rigtige. Nr to fødsel var som din ret forfærdelig og jeg tror ikke min krop havde energi til andet end at overleve. Godt vi har andre muligheder. Og du kan prøve igen ved dit andet barn det behøver ikke falde ens ud.

  5. Begge mine børn er flaskebørn 🙂 det var det bedste for os og for vores børn.
    At mine børn fik flaske var et bevidst valg fra min side og hvis jeg skal have flere børn så bliver er det sikkert også flaskebørn 🙂

  6. Ved mine drenge prøvede jeg også at amme men jeg kunne heller ikke. De kunne simpelthen ikke blive mætte så de kom over og fik mme også var vi alle glade. Men god mor sidder absolut ikke i brysterne. Selvom mange fagfolk nærmest tvinger kvinder til og amme betyder det ikke at det skal man. Man skal høre hvad der er bedst for ens barn og en selv. Og jeg synes det er super nemt og have flaskebarn med på tur selvom mange mener det er besværligt. Det er kun besværligt for dem der gør det besværligt for dem selv.

  7. Hej Irina,
    Som du skriver så er det slet ikke verdens undergang! Vi er tre (ud af fem) i min mødregruppe, som giver flaske, af den simple grund, at vi ikke har kunnet amme fuldt. Jeg ammer som den eneste af os tre delvist, men det er meget hårdt når han ikke får nok, for så vågner han måske hver time om natten og man bliver ret ødelagt af det. For nogle er flaske bare løsningen og flaskebørn bliver lige så sunde og raske som de, der bliver ammet! (Jeg er selv flaskebarn og fungerer helt fint!)
    Det er et stort nederlag for en nybagt mor når man ikke kan amme sit barn – min søn måtte tages ved kejsersnit og ikke nok med at jeg ikke kunne føde ham eller gøre noget som helst den første tid, så kunne jeg heller ikke ordentligt give ham mad. Det hjalp så meget med flasken og det er helt i orden at han får flaske. Det er spændende at læse din historie og rart at vide at vi er flere som står i samme situation 🙂

  8. Jeg ammer min datter på 3mdr, men vi hoppede på aften flaske for godt en mdr. Siden af den grund. Jeg har simpelthen ikke nok til hende om aften- hun sover ikke igennem af den grund, men vi har rolige aftner <3 grundet hun er lige en tand for hurtig i udhvilking, begynder hun at synes jeg ikke er så spændende mere. Det har jeg skulle vænne mig til, men lige en ting. Hold nu op hvor det dejligt nemt at gi' ens barn en falske når man er ude på tur 😀 så her ammes der, og der bliver også gidet flaske!
    Du tog den rigtige beslutning <3

  9. Hej Irina. Super dejligt du deler dette. Det er et voldsomt følsomt emne som mor at fortælle om. Jeg har selv en lille søn på 4,5mdr, som også får MME. Jeg ville også bare så gerne have haft ammet, men min nedløbsrefleks virker desværre ikke, så selvom jeg havde mælk, løb det slet ikke, så han kunne blive mæt. Så vi valgte, at give MME i stedet, Men alle de kommentarer vi fik af folk, kan man godt blive lidt gal over. Jeg fik rigtig mange såsom: “så bliver han tyk” og “så bliver han doven” osv. Men hvis det er det, der skal til for, at han bliver mæt, og at jeg ikke går psykisk ned, fordi jeg ikke kan give mit barn mad, så kan andre rende og hoppe! Man er den mest perfekte mor for sit eget barn, og alt hvad man gør, er det rigtige. Og som de andre skriver – en god mor sidder ikke i brysterne! God aften.

  10. Jeg havde også brug for at komme ud med det og brug for støtte fra jer, for det har ikke været nemt. Og ja, der kommer kommentarer desværre og dem var jeg heller ikke glad for, har man bare ikke brug for at høre oveni den lidt hårde start jo 🙂

  11. EN MOR SIDDER IKKE I BRYSTERNE! Det kan da virkelig ikke passe at vi endnu har et samfund, hvor mødre går psykisk ned fordi de vælger at give flaske. Eller lad os lige stoppe en gang her – ingen mødre vælger at give flaske. Der er altid en grund bag. Om det er fysisk eller psykisk.

    Det er klart nemmere at amme. For det er lige ved hånden. Skal ikke varmes op. Eller vaskes 9 gange i løbet ad dagen. Men hvad nytter det at amme, hvis man frygter det hver gang?
    En ting er sikkert. Det skal IKKE gå ondt at amme. Ja man skal kunne mærke de tager fat, men det skal ikke gøre så ondt at man ikke kan være til som mor. En glad mor giver en glad baby. Og når mor får det dårligt med at amme, ja det kan baby mærke.

    Jeg selv valgte at supplere. E var en stor sulten dreng lige fra fødslen af. Min amning kunne aldrig følge med. Og efter 2 dage (vi tog hjem direkte efter fødslen) med en baby der skreg uafbrudt af sult, bankede jeg i bordet. En sød jordemoder sagde at vi sagtens bare kunne give ham mme og så tage amningen op igen. Det gjorde vi så. I perioder fik han ingen flasker og jeg ammede i 9 dage uden mme som supplement. Men andre perioder fik han 4-6 flasker om dagen. Så man kan Også godt have et ben i begge lejre – hvis i skal have flere børn 😉

    Du er absolut ingen dårlig mor! Stop med at være så nedladende over for dig selv. Du er det vigtigste i dit barns liv. Så det ligemeget hvad alle andre synes og mener. Kun du ved hvad der er bedst for dit barn.

    Det skal bestemt ikke lyde som en sur besked. Men mødre skal stoppe med at leve op til andres forventninger. 🙂

  12. Kære Irina
    For første gang siden din debut i medierne kan jeg nu relatere og sympatisere med dig! ALDRIG har jeg følt mig som en værre mor, end da amningen ikke fungerede, og vi efter 5 dage med skrig, skrål og ingen brystmælk måtte tye til flasken. Det var en falliterklæring i mine øjne, men da han efter den første flaske sov som en sten og var for første gang veltilpas, ændrede ALT sig. Det handlede ikke om mig og mit behov, men om min søn og han skulle have mad! TAK fordi du deler din historie! Du er en god mor og et skønt menneske! xoxo Sarah

  13. Hvor er det bare godt at I har fundet en løsning der fungerer for jer! I virkeligheden handler det jo ikke om amning eller flaske, men om at vi (især med de sociale mediers indtog) synes det er okay at blande sig i alt, specielt når det drejer sig om børn. Jeg ammer min datter fuldt ud, og når jeg så skal læse om at det er klamt at amme offentligt, så bliver jeg virkelig ked af det. For folk skal sgu blande sig udenom. Ligesom ddde åndssvage kommentarer om hvorvidt du er meget ude eller ej. Hvad skal de kommentarer til for? Aner de ikke hvor mange tanker og bekymringer man gør sig? Respekt Irina!

  14. Åh tak for den <3 Det med offentlig amning kunne gøre mig irriteret selv inden jeg blev mor, at folk kan komme op og køre over det. Børn skal have mad, slut! Amen altså… some people 😀

  15. Tak Sarah… ja, lige i det moment hvor jeg opgav, der var det den værste følelse, men efter den første flaske… HALLELUJA, hehe

  16. Årh jeg husker det tydeligt da jeg ikke kunne amme min søn. Jeg var SÅ ked af det og kunne faktisk ikke nyde det at være mor for min søn. Det endte også med at jeg gav flaske og jeg har ikke fortrudt det overhovedet. Han blev mere tilfreds og glad. Plus en god mor sidder ikke i brysterne

  17. Det er det som du siger, at man prøver at leve op til forventningerne og jeg havde jo SLET ikke forberedt mig på at det her kunne ske. Jeg troede faktisk kun at det skete sjældent at man ikke havde mælk. Men man lærer og nu ved jeg meget mere om det hele generelt heh. Jeg frygtede jo, at hun nu ville være syg hele tiden og alt muligt… men det går jo helt fint 🙂

  18. Hej Irina
    du er verdens sejeste mor og gør det super flot 😀 elsker at føle med i jeres hverdag og Allessia er da bare noget af det sødeste jeg længe har set 😀 Jeg fik selv flaske, da jeg var lille, da jeg heller ikke kunne blive mæt og det samme gælder min storebror, og vi har klaret os ganske udmærket, så man tager altså ikke skade af flaske. heller flaske og så blive mæt samt være glad end det andet 😀

  19. Hej Irina 🙂

    Jeg pre-lancerer vores svenske modeprodukter til berømtheder og større bloggere.

    Da din stil passer vores brand, vil vi gerne tilbyde dig til at prøve et par.

    Send et svar tilbage, og jeg vil sende yderligere oplysninger.

    Hav en god dag !!

    Carl

  20. Min mælk løb først til efter en uge. Det var hårdt og mine brystvorter gjorde SÅ ondt (hurra for lanolin). På barselsgangen fik min søn lidt mme af en kop og det fortsatte jeg med efter vi kom hjem. Efter mælken løb til har der ikke været problemer og har indtil videre ammet i 19 måneder
    Alle mødre er forskellige og vi gør hver især vores bedste for vores lille guldklump om det ender med amning eller flaske ❤️

  21. Jeg kan sagtens forstå dine tanker og frustrationer, men sødeste Irina. Den gode mor sidder ikke i brysterne 🙂 Allessia fik større mætheds fornemmelse ved mælkeerstatning og det er det vigtigste. At jeres barn har det godt og bliver mæt 🙂 jeg har fuldammet begge mine børn og ved barn nummer to var jeg SÅ tæt på at give op – ikke fordi jeg ikke havde mælk nok, for det havde jeg (lige før jeg kunne sælge af det), men fordi at hun simpelthen bed mine brystvorter fuldstændig i smadder. Men jeg startede forfra og fandt ud af nogle ting som fungerede for os og det hjalp. Men jeg var virkelig tæt på at give op og give erstatning. Min pointe er at du skal ikke bebrejde dig selv for det, du havde bare ikke mælk.
    Lad mig til sidst skrive at I har en afsindig lækker datter <3

  22. Kære Irina,
    jeg blev meget rørt over at læse dette indlæg – hvor er du modig og sej at dele så dybe og svære følelser! Jeg er selv ammemor til mit andet barn og ved, hvor hårdt og frusterende, det kan være – så det gik lige i maven på mig! Stort skulderklap til dig, at du har indrømmet de følelser, som er HELT okay at have som nybagt mor!!!! og nu accepteret, at det er som det er! Den største gevinst er jo at se jeres smukke datter være glad og rask:)
    Man skal jo bare kigge på hendes yndige øjne, så er man ikke i tvivl om, at I er fantastiske forældre!
    Mvh en anden mor med 2 dejlige piger!

  23. Camilla Thomsen

    Hej Irina 🙂
    Åhh det har været hårdt for dig. Føler med dig da jeg selv har prøvet det 🙁 dejligt at høre du er ovenpå igen og selvfølgelig er vores børn lige så sund og raske som dem der får bryst :-))
    Hun ser så smuk og frisk ud din lille datter 🙂

  24. Min historie ligner meget din.. Og mange andres! Jeg mener der er ALT for mange historier som disse og hvor er det bare ærgerligt! Jeg har selv haft lyst til at skrive til både mit fødested og det barselshotel vi var på. Om hvordan vi følte os behandlet, hvordan ammeforløbet endte og hvordan jeg havde det undervejs, og længe efter. Problemet er bare, at ingen der har stået i den situation ORKER at skrive til personalet og ruske op i ting man er lige ved at komme over, eller igennem og på den måde bliver det aldrig bedre. De burde simpelthen være en ammevejleder hos os med svær ammestart. Det tog mig virkelig lang tid at komme mig over det. Det var først da en lægekollega fortalte mig om alt det gode (og kontrollerede!) der er i MME at jeg sluttede fred med det. Bevares, der er mange gode ting ved amning. Men man ved ikke hvad der er i modermælken og det lettede bare mine tanker omkring det hele!
    Min datter er 9 måneder, har aldrig været syg og sover om natten! Jeg giver Arla Baby & Me skylden 😀
    Held og Lykke med lille A.
    Det er så dejligt at følge Jer!

  25. Hej Irina
    jeg kan godt forestå at du var ked af det, når du havde glædt dig til at kunne amme, men en god mor sider ikke i brysterne, du er en fantastisk mor og Allessia kommer til at syndes du er den beste 🙂

  26. Jeg synes at det der amning var så slemt at jeg hellere ville føde igen end amme.
    Begge mine er flaskebørn og jeg har ikke fortrudt. Du er ikke en dårlig mor fordi din krop ikke lige var gearet til amning.

  27. Jeg gennemgik det samme som dig, og ved du hvad, det var den bedste beslutning du ku ta. Mit andet barn på 8 uger nu får også flaske, da jeg ikke ville gennemgå det samme igen! Så du er ikke alene ☺️☺️❤️❤️

  28. Hej Irina. 🙂

    Jeg er mor til 3 skønne børn. Den store på knap 9 år og så et hold tvillinger på 2 år. Jeg er en af dem der heller ikke har kunne amme, også netop pga. Jeg ikke havde mælk nok. Den store forsøgte jeg på i 2-3 dage, uden succes. Da jeg fik de to mindste, som oveni købet er født for tidligt, forsøgte jeg på at malke ud, men når jeg havde malkede ud i næsten en time på hvert bryst var der måske 20 ml. i ALT. 🙂 Men for mig så var det ikke et nederlag ikke at kunne amme. 🙂 Men der er et udtryk der hedder sig: en god mor sider ikke i brysterne.

  29. Du skal bare være glad for din beslutning!! Jeg var i næsten samme situation, eneste problem var bare, at de først opdagede der ikke var noget mælk, da min datter ikke ville vågne rigtigt, og vi blev hasteindlagt!

    Jeg er af den overbevisning, at man er en lige så god mor som hvis du ammer!

    Det handler i bund og grund om at din datter trives. Plusset ved det er så også, at din kæreste kan være en større del af det lille “rum” det er, at give mad!

    Held og lykke og tak for en dejlig og ærlig blog!

  30. Ærgerligt at det ikke er mere oplyst at der kan gå op til en uge før mælken løber til hos førstegangsfødende, især hvis man har fået epi eller andet tilsat under fødselen, samt det gør ONDT at amme i starten, og man faktisk godt kan gå fra flaske til amningen efter et stykke tid. De burde være mere behjælpelig når man har et højt ønske om amningen men ofte bliver det nedprioriteret. Godt du har fundet ro med din beslutning, som der er skrevet før sidder en god mor ikke i brysterne.

  31. Monica Figgé Jensen

    En god mor sidder heldigvis ikke i brysterne, men ja det er et ømt emne og alle har altid en kommentar til en:
    “Nå, du ammer vel endnu”, “ammer du stadig”, “hvorfor ammer du ikke”. Jamen for fanden kan det da ikke være ligegyldigt om jeg ammer eller ej? Mit barn får mad og er veltilpas. Det lægger et unødigt pres på mødre.
    Efter ca. 5 uger havde jeg en fornemmelse af, at min dreng ikke fik nok, så jeg begyndte at supplere op, mens jeg kæmpede med pumpe for at øge produktionen, men til sidst ville han hellere have flasken med MME, nok fordi det er lidt sødt.
    Jeg ville gerne have ammet fuldt ud, men det var bare ikke muligt og det gjorde ondt indeni, men igen og igen sagde jeg til mig selv, at han får mad og han trives. Hellere det end at han ikke fik det han havde behov for. Nu har jeg en mere afslappet holdning til det, men lige da det ikke lykkes, så følte jeg mig også som en fiasko.
    Fordelen er som du selv nævner, at så kan farmand også være med og det nyder din Morten sikkert også 🙂

  32. Anne vest lind

    Hej 🙂 synes faktisk amning er et vigtigt emne at tage op. Er enig i at det at kunne drage omsorg til sit barn ikke sidder i brysterne, der er mange som vælger amningen fra og det er de ikke dårlige mødre af. Jeg tror bare at nogle har et stærkt instinkt i at VILLE amme (inkl. Mig selv) og efter 2 børn jeg har ammet begge 8 måneder ammede jeg. Det kun nu efter opdragelsen af sine børn og det at vælge hvilke værdier man vil putte i dem, at amning eller flaske egentlig ikke har så stor betydning som jeg gav det. Jeg ligesom det du skriver, fik revner og sår på brystvorterne, men jeg ville ikke give op jeg fortsatte og det endte med at jeg stolt i dag vandt kampen med amning. Men er det det vigtigste i modereollen nu nej overhoved ikke.. Det at jeg skulle tage mig sammen og klemme smerten i mig den første måned hver gang jeg skulle amme, gav faktisk kun til stress og at glæden over det nye barn var sværere at føle. Det tager nogen dage før mælken løber til og barnet har faktisk en “madpakke” med sig fra maven og kan klare sig den tid mælken tar at løbe til.. Så det har ikke været dig den var gal med..

  33. Dit forløbe lyder meget som mit… Jeg havde heller ikke mælk til at mætte min søn, så de første fem dage skreg han konstant… Den første uge tog han på, de næste 14 dage tabte han sig… Efter de første fem dage, supplerede vi med 2×20 ml mmeom dagen og fik en helt anden dreng… Jeg blev dog ved med at amme til han var 2,5 mdr., dog til sidst kun en enkel eller to gange om dagen, fordi jeg følte jeg skulle… Men til sidst nægtede han brystet, han blev hidsig og lavede flitsbuen, hver gang jeg ville lægge ham til… Så derfra gik vi fuld over på flaske og det er den bedst beslutning vi har taget… Nu har vi en glad og tilfreds lille dreng med gode runde kinder og gode tykke Babylår…

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Bestil min bog

Mest populære​

Denne website indeholder affiliate links og annoncer.

Andre blogindlæg

KOLLAGENPULVER – PRØV DET!

  annonce Oslo Skin Lab Jeg har fødselsdag her i maj måned – 35 år! I feel really great omkring min alder, men for hvert år

HVAD BRUGER MAN TIL TYKT HÅR?

annonce // Nicehair.dk Hello Beauties! The cheat code til fyldigt og tykt hår med volumen, is basically black magic. Men heldigvis har jeg testet så

NICEHAIR ØNSKER UNDER JULETRÆET

annonce Nicehair VIGTIGE BESLUTNINGER er lige rundt om hjørnet! Det er nemlig tid til at lave Xmas ønskelister. Jeg plejer at indsamle hele familiens ønskelister inden