… her de sidste par uger, der har jeg været lidt ekstra følsom og sårbar. Som jeg har nævnt engang på bloggen, så lider jeg af angst og jeg har på det seneste haft en del anfald. Det er forskellige ting der trigger dem, så man kan ikke altid være 100% sikker på hvad der er, men jeg er meget stædig og nægter at lade det gå mig på. Hvis man ikke selv døjer med angst (og det skal I være glade for), så er det svært at sætte sig ind i. Det bliver i et andet indlæg, at vi tager den snak, for lige det emne har jeg fået maaaange henvendelser omkring og vil også selv gerne sætte fokus på det noget mere. Muligvis er det også stadig noget hormonelt efter fødslen, da jeg pludselig får migræner midt på dagen og selvom jeg er super træt, så er jeg begyndt at have insomnia. Som mor er man MEGET træt, man falder i søvn nærmest ved at blinke, eller det gjorde jeg før, men nu ligger jeg vågen om natten, for jeg kan ikke falde i søvn efter at have givet hende mad. Igår især var det hårdt, hvor jeg endte med at tage hende i vores seng i babyreden, efter at have postet billedet her på Instagram, og kigge på hende indtil kl. blev 06 om morgenen. Det var en slem nat og jeg kunne ikke holde mine tårer tilbage da jeg kiggede på Allessia. Jeg har alt hvad jeg drømte om – en familie, og min datter har mange mennesker omkring hende der elsker hende. Jeg vil ikke bede om mere, og føler mig super heldig og sætter pris på det jeg har, men ting fra fortiden har sat sine spor – det giver mig mange bekymringer, det gør, at jeg reagerer anderledes end andre og desværre ser mere ondt end godt. Jeg er blevet titanium efter at alt det had og ondskab jeg konstant har oplevet siden jeg var 4 år, men bare fordi jeg er det, betyder det ikke at hun bliver det. Som mor kommer jeg nok til at være overbeskyttende, da jeg føler at vi lever i en verden, hvor man ikke kan beskytte sit barn for meget, men samtidig opdrage hende til at blive en stærk kvinde og tro på sig selv uanset hvad. En helt ny bølge af bekymringer er væltet over mig på det seneste, hvilket som mange af jer påpeger, er en del af at blive mor. Men selvom jeg er mere følsom pga. disse tanker, så resulterer det i at man som mor føler sig som en løvinde, der bliver stærkere og mere erfaren. Jeg elsker hvordan det, at vi har fået Allessia, har ændret mit syn på meget omkring mig, selvfølgelig gør det det. Nye udfordringer i livet venter mig som mor, og dem har jeg brug for, og forhåbentlig får de måske også mig til at se verden som et lidt bedre sted…
15 kommentarer til “JEG HAR NOGET AT INDRØMME…”
Hej Irina. Det er mange følelser man kan genkende som nybagt mor, men det lyder også meget som en fødselsdepression og jeg foreslår du beder din sundhedsplejerske om en depressionstest. Man kan sagtens have taget den før uden alarm og så tage den igen og være helt i det røde felt – jeg taler af erfaring netop her.
Jeg håber snart du får mere søvn og får det bedre!
Hej Irina. Jeg har selv lidt af slem angst. Og får det stadig meget sjældent. Det var især slemt da jeg blev mor til min datter. Jeg fik angst ca 9-10 gange om dagen, var angst for steder hvor der er mange mennesker, f.eks når jeg skulle ud og handle ville jeg altid have en ved siden af mig. Jeg har så prøvet lidt af hvert som psykolog og hypnose. Jeg spurgte hypnosen at jeg tror at grunden til jeg har angst er pga jeg måske er særlig sensitiv, men det troede han ikke på. Angsten kommer fra barndommen af, det kan foreksempel være fordi man engang er blevet afvist af en ven sagde hypnotisøren til mig. tror så ikke på det. angst kan være mange ting, men håber du får det bedre. Knus
Du har den smukkeste datter Irina, og du gør det så godt <3
Hej Irina.
Nu kender jeg dig ikke personligt men har Været med dig i alle dine programmer og her på fb og på din blog og nu vil jeg Være den person du ikke kender eller ved hvem er der vil skrive dette til dig !
” kære skønne stærke og smukke Irina ! Du er en kæmpe inspiration for mange mødre også for mig med det overskud du bære på. Du er så modig at skrive Hvordan du har det at deler det med vildt fremmede på nettet det er stort. Du er sådan en stærk og kærlig kvinde og det er der ingen der må tage fra dig. Du er så unik fordi du er en diva med følelser for andre også “almindelige” folk som dine fans og det er virkelig flot. Jeg vil sige ud fra alt hvad jeg læder om dig og alt personlig på din blog så kan jeg kun mærke at du er en stærk stolt ærlig og virkelig fantastisk mor/kvinde. Sært eller ej så får du også dette lille digt smidt oveni hatten.Motherhood is a great honor and privilege, yet it is also synonymous with servanthood. Every day women are called upon to selflessly meet the needs of their families. Whether they are awake at night nursing a baby, spending their time and money on less-than-grateful teenagers, or preparing meals, moms continuously put others before themselves.
Fra en mor til en anden ♡☆
Love herfra ♡♡
Hej irina. Jeg tror det er en helt naturlig følelse som nybagt mor at man er mere følsom, og gerne vil bestytte sit barn mod det onde. Jeg har selv angst og blev mor for ca 7 måneder siden, og er bestemt blevet mere følsom og lettere til tårer.
Som Mor er det sgu bare som om at fortidens plastre rives af og åbner sårene.
Vi bliver lige pludselige sårbare, på en ukontrollabel måde. Vi kan ikke opretholde den facade, vi har været van til gennem de år, hvor det var en overlevelsesmekanisme mod alle de dumme.
Jeg havde SÅ mange søvnløse nætter, så mange spekulationer osv…gud hvor var folk glade for at smide fødselsdepression efter mig. Men for mig handlede det om, at den mur jeg havde levet bag, for at beskytte mig selv, blev revet fra hinanden, fordi jeg pludselig havde det her dejlige væsen som vækkede al den kærlighed i mig. Så jeg ‘glemte’ at renovere muren…
Men uanset hvad, så er det altid en god idé at sige dine tanker højt til kæresten/sundhedsplejersken/lægen.
Håber du snart får din tiltrængte ro i kroppen 🙂
Hej irina.
Tak for dette indlæg! Virkelig!!!
Jeg har haft en depression for snart 5år siden, og den vil altid ligge i overfladen, men jeg har lært mig til at stoppe den når den vil frem af sit skjul. Under denne depression oplevede jeg et angst anfald- aldrig har jeg prøvet noget så ubehageligt, men som en stædig tøs- som dig også, skulle den fandme ikke slå mig ud! Ej hellere min depression.
Lykke vendte og jeg opdagede at jeg var gravid sidste år(vores døtre er født med 14dage mellemrum) der kom alle tankerne tilbage til mig, og de forsvandt ikke fra mig før jeg turde åben mig op omkring mine tvivl, usikkerheden omkring at skulle være- alt det som er normal bekymring ved at blive mor, men som kan virkede stærkere i følelserne, da man som person er mere følsom, som du selv skriver. Gravidtien fuldførte jeg og var den person som ikke kunne glædede mig rigtigt, da jeg ikke kunne være sikker på at hun kom med mig hjem, så måske tankerne ikke helt slap mig, for hvorfor skulle jeg dog være så heldig at få det største der findes. Et barn? Men hun kom <3 og den første mdr. Var forfærdelig for mig!!! Aldrig været så fortvivlet, ked af det, usikker, i tvivl om mine følelser… Det hele fik jeg, som vi jo gør som nybagte mødre….. Jeg er sikker på, havde jeg ikke haft en kæreste som er den meste rolige jeg kender; havde jeg indlagt mig selv… Tænker konstant på hans sætning. "Se på hende. Ser hun tilfreds, glad, mæt ud? Ja! Så gør du intet forkert" så når min hverdag bliver svær, husker jeg på hvad han sagde og det får mig tilbage til virkeligheden! For hvad der kun kan få mine tanker til at løbe løbsk, er omkring min datter. Gør jeg det godt nok, alt det der! OG JA DET GØR VI FANDME! Så tak fordi du er dig irina!!!!
Er sikker på stavefejl, men blev simpelthen nød til at skrive dette, inden min datter vågnede helt op
Hejsa, køb denne bog ‘Lykkefælden : stop kampen – lev livet’. Det er en gamechanger. Lav øvelserne deri, og sørg for at genbesøge bogen nok til at du kan huske detaljerne deri.
Tak for dejlig kommentar. Jeg er så heldig at have jer som læsere, for det er så tit at jeg får brugbart feedback fra jer og især mht. mor-rollen, så føler jeg mig ikke alene med noget som helst egentlig. Lige det her indlæg var så svært at skrive… for jeg er virkelig virkelig ikke glad for at føle mig så sårbar i øjeblikke, hvor jeg måske ikke kan håndtere nogle hadekommentarer der kan dukke op, som jeg ellers er ligeglad med normalt. Men så føler jeg mig bare mere “normal”, når jeg ved at vi er mange der går igennem de samme ting og det hjælper mere end man tror. Og tak fordi du tog dig tid til at skrive kommentaren <3
Hej. Vigtigt emne at tage op. Jeg fik natlige angstanfald efter min søns fødsel for nogle år siden. Sov slet ikke, men lå med angstanfald i flere timer. Kognitiv terapi har været løsningen for mig. Har lettet på det hele og er næsten fri i dag.
Var så lidt!! Jeg har det nok på samme måde som dig. “Hvor er det befriende, at der er andre end jeg som har de samme tanker og følelser. Så er jeg ikke alene.” det er en rar følelse <3
Hej Søde Pige,
Jeg led også af angst en overgang. Der var flere ting som gjorde, at angsten holdt op.
1. jeg bød den altid velkommen og sagde, bliv dog endelig så længe du har brug for det. Så holdt anfaldet ret hurtigt op.. fordi jeg arbejdede med angsten og ikke imod angsten. Det gør det værre.
2. Jeg begyndte at løbe (motion er i det hele taget godt)
3. jeg holdt op med at spise søde sager
Der skulle også være et punkt omkring håndledet, som man kan massere, så angsten går hurtigt væk. Det kan du jo altid eksperimentere dig frem til.
SIKKE EN SMUK LILLE PIGE I har fået. Held og lykke med det hele.
Bare rolig du er en rigtig god mor. Din datter valgte jo dig til at være hendes mor 🙂 HUSK DET 🙂 🙂
KNUS
Rethe
Angst kommer altid når man mindst venter det, jeg føler med dig smukke. Lider selv meget af det, så du er ikke alene . Men så længe man gør sit bedste kan man ikke gøre mere <3 husk på det. 🙂
Hej Irina. Jeg ved det lyder lidt mærkeligt, men jeg har fået rigtig meget ud af at tage fiskeoliekapsler hver dag, og det har virkelige hjulpet meget mod angst. Jeg kan ikke helt forklare hvorfor, men der er nogle studier der viser at dha som er en del af fiskeolien er vigtigt for hjernen, og er noget som kroppen ikke selv kan producere. Ved ikke om det eventuelt kan hjælpe dig, men det håber jeg da:-) krydser fingre for dig, hvis du skulle have lyst til at prøve det 🙂
Hi irinaolsen.dk Administrator, exact same listed here: Link Text