MÅ JEG GODT VÆRE BANGE NU…?!

17. november 2015

Hej sødeste læsere! Jeg har lyst til at dele mine tanker med jer i dette indlæg, for det er jo trods alt min blog og jeg er bare et menneske, som alle andre, der reagerer på tingene der hænder omkring mig. Jeg har virkelig brug for, at I forstår mig i dette indlæg. Jeg har dog alligevel hoppet fra med det her indlæg flere gange, og tænkt… ej, jeg skriver det ikke alligevel, for alt kan efterhånden misforstås eller skabe debatter der ender ud i meget grimt sprog. Der er jeg for træt til, og de lange kommentarer på Facebook gør mig træt og frustreret, men jeg synes at det er fint at folk siger sin mening og laver lidt “larm” mht. verdenssituationen, for det er vores måde at stå sammen på, vel.

Tidligere idag fik jeg endda en kommentar på bloggen, om hvor dejligt det er, at jeg altid er positiv her… såe… jae, jeg beklager at det ikke er et helt vildt “lyserødt indlæg”, men der er ting der går mig på! Det er noget tid siden, at jeg sidst har skrevet et længere indlæg, så nu sidder jeg foran computeren, imens Morten og Allessia sover. Jeg har egentlig ikke så nemt ved at finde de helt rette ord. Jeg synes, at det regner meget for tiden… lidt ligesom at der sker for meget lort rundt omkring i verden for tiden og man kan bare leve sit liv videre og se på og håbe, at dem med høje positioner træffer de rigtige beslutninger. Der er SÅ meget negativitet på Facebook og debatter med grimt sprog, at det ikke er til at holde ud. Vi ser nyhederne en del herhjemme, og dagen efter Paris-terrorangrebene var der selvfølgelig ikke andet i nyhederne hele dagen, og man kan ikke andet end at blive ked af det og frustreret. Derfor havde jeg heller ikke lyst, til at tage emnet op her på bloggen, for vi fulgte jo alle med, vi ved hvad der er sket. Det er selvfølgelig ikke kun i Paris, at der sker frygtelige ting, men det er tættest på os, og det kunne ligeså godt have været DK. Jeg skal ikke tænke sådan. Jeg er ikke politiker, men en bekymret mor, så det er ikke fordi, at jeg skal ud i at analysere verdenssituationen eller sige, hvem det hele er mest synd for, men det er tragisk at så mange uskyldige mennesker dør verden over lige nu, er vi på vej mod 3. verdenskrig? Er det allerede 3. verdenskrig måske!?

Det her indlæg drejer sig om fredag d. 17. november, i tirsdags – jeg følte, at jeg fik signaler fra de højere magter hele dagen, selvom jeg ikke er typen, der tror på den slags. Lyder helt craaaaay cray, I know! Men nej, jeg er ikke blevet skør… er jeg næsten sikker på da. Morten og jeg skulle ud og spise om aftenen og endelig have lidt alenetid, så jeg skulle over til min mor med Allessia, så derfor skulle vi med kystbanen fra Hovedbanegården. Er generelt ikke glad for HBG og den ulidelige stank af tis og hash og alle de manøvrer som jeg skal udføre med barnevognen, for at der ikke støder nogen fulderikker eller narkomaner ind i Allessia, for de har ofte en trang til at ville helt tæt på hende og røre hende (FORDI DE VEL SYNES HUN ER CUTE, MEN, NEEEJ TAK!). Åh, jeg lyder måske som et bittert menneske i det her indlæg, men måske nogle mødre kan forstå mig på det punkt. Jeg nævnte for Morten, at jeg ikke brød mig om at skulle på Hovedbanegården med Allessia. Hans svar var, at det er lige præcis den frygt man øsnker at indgyde. Det irriterede mig, at jeg havde det på den måde, og han havde jo ret, men min motto er better be safe than sorry, man kan kan ikke altid være safe vel og vi skulle jo afsted. På vej ned til HBG, nåede der at køre så mange tanker i hovedet på mig, at jeg nærmest gav mig selv nervøsitetskvalme. Jeg var faktisk ved at vende om og sige, f*ck det, vi dropper det, jeg kan ikke det her. Altså vi snakker om, at jeg bare skulle tage et tog fra HBG og mit hjerte hamrede. Det lyder jo SÅ latterligt, men det var det der skete. For hvad nu hvis…!? To be honest, så har det nok også noget at gøre med, at min intuition bare sagde til mig, at jeg skulle være forsigtig den dag. Jeg er MEGET intuitiv og følger den altid, hvilket har givet pote ofte. Jeg havde bare en dårlig mavefornemmelse, men blev også overrasket over, hvor meget al den information jeg har fået igennem internet og nyhederne havde påvirket mig. Generelt efter alt det lort i nyhederne (og obviously ikke kun i Paris), har jeg faktisk taget Allessia med ind i vores seng om natten og bare krammet hende og kyset hende 1000 gange imens hun sover. Jeg har knapt selv sovet, hvilket også er ligegyldigt efterhånden. Det her blogindlæg skal ikke handle om religion, eller dem og os, slet slet ikke det som jeg prøver at fortælle! Det her er mine tanker og realiteten… jeg er selv tilflytter fra et andet land, men jeg kan slet ikke forestille mig, hvor hårdt det må være for alle de mennesker, der oplever at man bare skærer alle over en kam. This is about good and evil og en gruppe mennesker, der er blevet hjernevasket, som vi har set ske i historien før. Flysituationen er jeg heller ikke glad for mere, selvom jeg nød det før i tiden. Det var ikke rart, at finde ud af, at det russiske fly der faldt ned på vej fra Egypten, faktisk havde en hjemmelavet bombe ombord, som korrupt flypersonale hjalp med at plante, så jeg holder mig helst fra at flyve, hvis jeg kan lade være. Jeg græd, da jeg så billeder af de små børn, der var ombord, hvor den mindste var 10 måneder. Men nej, vi må ikke være sure, og vi må ikke hade, og vi må ikke være bange…! Vi må ikke være bange, for så vinder de jo! Så jeg fortsætter bare som jeg plejer, for jeg kan ikke gøre andet alligevel…

PÅ HBG studerede jeg alle ansigter på vej ned til toget og analyserede. Yes, I sound crazy! Men jeg følte mig ikke sikker, jeg var bange! Jeg regnede ud, at vi skulle tage afsted, på et tidspunkt hvor der er færrest mennesker med togene, så der ikke er så mange på HBG, for så er der mindre risiko, for…. jae! Yes, I sound crazy! Tænk…. at jeg er der, hvor jeg tænker i de baner, for f*cks sake! Allessia sidder også og observerer og kigger på mig med sine store øjne, imens jeg synger for hende på vejen, Hvilket måske er mere for min gen skyld, for det virkede lidt beroligende, da jeg allerede er ude i et angstanfald, som jeg skal prøve at styre samtidigt, of course! På vej ind i toget fik jeg hjælp af en rar mand, der kunne se, at barnevognen skulle løftes for at komme med i toget, og det får jeg faktisk ofte hjælp til. Der er også mange der holder døren for os og folk er faktisk rigtig søde til at hjælpe med den slags og det er folk med forskellig etnisk baggrund, som jeg taler om her her. And it reminded me… der vil altid være mere godt i denne verden! Godheden vil altid sejre, som den altid har gjort, vi skal blot huske hinanden på det! Jeg fik nærmest en åbenbaring og de her billeder af Allessia er fra togturen – min dejlige skattepige. Hvor håber jeg bare, at det ikke fortsætter på denne måde, for jeg kan ikke bære, at hun skal vokse op i en verden, hvor der er den slags ondskab. Men jeg VED, at det ikke fortsætter sådan her, det kan det ikke.

Efter at jeg fik afleveret hende tog jeg toget hjem igen og skulle forbi HBG igen, dog var ikke samme panik jeg havde, da jeg var alene denne gang og vidste, at Allessia er “i sikkerhed”. Om aftenen var jeg ude at spise med Morten, og ved 22-tiden tog jeg til gallapremiere på “Hunger Games: Mockingjay 2” i Imperial med en veninde, da Morten var træt og gerne ville hjem og tage en lur. Jeg tager en taxa derop og mig, og jeg brokker mig ofte over den møgringe service og chauffører, som jeg ikke kan kommunikere med, men nu fik jeg en meget behagelig overraslekse, selvom det var en kort tur. Han var super flink, vi fik snakket om hvordan vi begge var flyttet til Danmark som børn, og den slags og jeg blev IGEN lige mindet om, at vi skal huske høfligheden og bare være mere åbne overfor hinanden! Med højt humør trådte jeg ind på den røde løber, smile for the cameras and all that!

Filmen sluttede sent ved 00.30-tiden og jeg skulle bare hjem og sove, så jeg tænkte at jeg da bare går hjem, det er kun 5-10 min fra biografen, så ingen grund til taxa. Jeg havde en jakke på der dækkede mig til og støvler med hæl, men jeg havde leggins på, så de var jo stramme, og min paranoia sagde til mig, at jeg måske ikke burde “friste” nogen. Altså vi taler leggings… MEN, der er sick people out there! Jeg ringede til Morten og håbede på, at han ikke sov og kunne gå mig i møde, hvilket han så sagde, at han gjorde. Det begyndte at styrtregne imens, så jeg løb ham i møde og sørgede for, at der var flere mennesker omkring, der hvor jeg gik. Jeg går efterhånden ALDRIG alene nogen steder mere. Jeg ser så Morten, der så mildest talt ligner den vådeste hund jeg nogensinde har set. Men hans nye jakkesæt helt gennemblødt og hans krøllede hår, der bare hænger ned ad ansigtet. Vi begynder at gå hjemad i raskt tempo og jeg spørger ham undrende om, hvorfor han ikke tog en paraply med!? Og da han så kigger på mig, så kan jeg bare mærke, at der er sket noget. Der havde været 2 mænd, der havde gået op til ham på vejen og stoppet ham op. Det her var tirsdag aften kl. 00.30, på et sted, hvor vi går hver eneste dag. Lige dér, var der dog ingen mennesker omkring. De spurgte ham på svagt dansk, om noget så primitivt, som “ved du hvad klokken er”, hvor han så fortæller mig, at der vidste han godt hvad de var ude efter. Vil nævne, at Morten var HELT upåvirket af denne hændelse, like nothing happened at all. Han er jo blevet overfaldet decideret det andet sted, hvor vi boede og igen… hvor kan man efterhånden være sikker!? Anyhow, han vidste jo godt, at jeg stod derude et sted i stramme leggings (ja ja) og at han skulle skynde sig, og han er bare god i den slags situationer, som desværre er blevet normen næsten. “Lad være med at gøre det sværere for dig selv” sagde de til ham. Vi havde jo været ude at spise, og derfor havde han sin nye fine suit på, hvilket selvfølgelig også gjorde, at de troede at han havde en masse cash på sig måske, men heldigvis havde han brugt det hele på mig i restauranten tidligere (in your face!). Han bemærkede, at den ene mand havde en kniv i lommen, og da de fandt ud af, at han ikke havde cash på sig, endte det så med at tage hans paraply i stedet! Det var forklaringen på Mortens wet-dog-look! For det ville da være helt galt, hvis ikke de tog et eller andet, eller hvad?! HANS FUCKING PARAPLY?! Imens de åbenbart grinende gik videre! Freaking loosers altså! Igen, Morten var faktisk helt upåvirket, men jeg var SÅ forarget og vred. Jeg var emotionel den dag og fik så mange indtryk suget til mig, at jeg simpelten begyndte at græde, for det var ren cirkus omkring mig og jeg fik selvfølgelig et slemt angstanfald oveni. Hvad er det der foregår altså!? Jeg gider ikke gå rundt og være bange, men havde jeg gået hjem de 5 minutter alene i mine leggings, så havde de måske stoppet mig op i stedet, for det var den samme vej. Min paranoia er god at have åbenbart og den er også berettiget. Jeg var SÅ SUR! Jeg græd af ren frustration! Det er bare life lige nu og jeg VED, at Morten aldrig vil være bange, hvilket også får mig ned på jorden. Så det arbejder jeg på lige nu… ikke at være bange.

16 kommentarer til “MÅ JEG GODT VÆRE BANGE NU…?!”

  1. Hvor kan jeg bare virkelig godt forstå dig.
    Dog har jeg ikke selv børn endnu, og selvom jeg inderligt ønsker mig at få børn, har tanken tit strejfet mig “er vi på vej mod krig?, er det krig? Burde jeg få børn så de skal vokse op i alt det her?”
    Selv lider jeg af panisk angst og dagligt anfald, det er gankse forfærdeligt og det forhindre mig i mange mange ting.
    Jeg vil inderligt håber alt det bedste til dig, og sende masser af positive tanker til dig.
    Kram til til dig!

  2. Skrækkelig oplevelse, godt der ikke skete nogen af jer noget! Forstår udmærket godt din paranoia, er bare skræmmende at man bliver nødt til at overtænke sådan, udtænke hvert skridt nøje – just in case. Er jo helt åndssvagt, men nødvendigt. Yderst skræmmende!

  3. Synes bare Danmark er blevet mere utryg. Og jeg snakker ikke om pga flygtninge osv. Men hver dag høre man om folk som er blevet slået ned, eller dræbt. Og åbentbart skal man heller ikke gå alene på gaden hvis man er kvinde om natten længere.

    Jeg er også mommy til en pige på 5 mdr. Og jeg kan mærke at jeg bliver mere påvirket nu end tidligere.
    Vi har så også valgt at flytte ud fra Kbh nu.. Dog ikke pga terror, men mere pga freden og den barndom vi godt kunne tænke os at give vires datter. Men det gør mig da rolig, at jeg ved om 2 mdr er jeg ikke i Kbh længere..

    Jeg synes verden er blevet syg.. Jeg håber virkelig at vi kan genoprette freden

  4. Natalia Cernavin

    Jeg kan kun sige at følelsen er genkendt…jeg arbejder til sent på aften og når jeg har fri har jeg omkring 30 min. gåtur hjem. Alene i mørke gader. Nu er det kommet til at jeg vender mig og kigger om der er nogle der følger efter mig. Altså ren paranoia. Jeg har også mine nøgle på mig i håbet om hvis der nu skulle ske noget, så kan jeg bruge dem til “rette” på idiots ansigt. Ja, så slemt er det. Hvis der er mange mennesker omkring mig går jeg helt i panik! Det er faktisk første gang jeg fortæller om det, da ALT nu til dags bliver samlignet m racisme, had og egoisme…. jeg er bange for dem. Og det er pinligt, for de er jo ikke alle sammen terrorister. Men hvordan ved man og personen der går i mod en, ikke er en terrorist? Det er så frusterende, og det HELE er så sørgeligt…. og vejert gør det bestemt ikke bedre…

  5. Annette Aarre Dalsgaard

    Jeg er også bange….bange for rædslen, bange for at efterlade mine børn og værst af alt bange for at mine børn skal dø!
    Min mand og jeg havde faktisk lige snakken i bilen på vej hjem, fra et ellers herregrineren Jonatan Spang show :joy: :joy: :joy: , og vores konklussion blev: At hvis skæbnen vil at der er terror, hvor vi er…eks solferie i Egypten, Eiffeltårnet, Disneyland….jamen så er det sådan det er :flushed: :sob:
    Vi kan ikke gardere os imod terror uden at blive terroriserede. Så må vi holde om hinanden og kysse hinanden….men ind imellem kommer tvivlen snigende…og gør mig (og dig) bange, meget bange!!!
    Du lytter til intuition, fornemmer at du er i god kontakt med din spirituelle side….det er den du (og jeg) skal læne os op ad. Hvis det er skæbnen for os, så er det skæbnen :147:
    Håber det giver mening :kissing_heart:

  6. Rigtig flot indlæg
    Har en søn som er lidt ældre end din smukke datter og jeg går og tænker samme tanker omkring at være bange.
    Jeg tør stort set ikke tage ham med ind mod byen.
    Dagen efter Paris hændelsen, var jeg selv inde i byen og på vejen derind i toget, tog jeg mig selv i at tænke “burde jeg egentlig begå mig herinde nu”?
    Det er så ubehageligt at man som menneske skal gå og have det sådan.
    Det hjælper heller ikke lige når man bliver informeret i nyhederne om at det næsthøjeste trin af beredskab i Danmark er sat igang

    Anyway du er ikke alene og jeg er glad for at der findes kvinder som dig, som tør at skrive og sige det højt som alle vi andre mødre tænker.

    P.s det med at følge mavefornemmelsen er altid en klog ting og virker også her. Det næsten som om den er blevet forstærket efter jeg er blevet mor ☺️

  7. Vildt du har det sådan, for det minder på alle punkter om hvordan mine tanker ogs er…… Vi må bare ikke lade det ødelægge vores liv der sker så mange frygtelige ting, og vi kan åbenbart kun sørge for os selv, for ingen andre sørger for os end ens egne nærmeste – som jo er dig selv.
    Tit har jeg overvejet at finde en gun, og bare have den klar i min taske, eller have mine nøgler klar i lommen, hvis en psyko skulle angribe mig… Man er nødt til at være beredt på at forsvare, hvis det når ud til en selv – det er bare frygteligt det skal være sådan 🙁 hvorfor ku man ikke bare enes allesammen og være glade???

    Så ja, denne verden er mærkværdig at være i, og vi kan kun fortsætte vores liv på den bedst mulige positive måde, som vi plejer – og så få de bedste ting ud af livet – men nej det er satme ikke nemt med alt det død og had… Mennesker burde lade andre være som ikke er deres territorie – og bare skabe deres egen bobbel og hygge sig i den – hvis vi danskere kan passe os selv – hvorfor fanden kan terroristerne så ikke ? Og hvorfor kan de så ikke lade uskyldige mennesker være? Fordi de er syge – og det er vi ikke – så derfor må vi bare selv få det bedste ud af det hele. Og så bare være forberedte alligevel. Men jeg er fandme selv tit bange!!!!!!!!!!!! Og det må man gerne være synes jeg, bare vi også husker at nyde det gode – som du også skriver der er <3

  8. Kære Irina.
    Jeg har det på præcis samme måde. Jeg har en lille pige på 6 måneder, og jeg kæmper virkelig imod frygten for at der skal ske hende noget, og min mand for den sags skyld. Jeg tør ikke tage toget med hende om aftenen, selvom jeg stort set altid har positive oplevelser.
    Hvor er det godt at Morten kan tage det så roligt, jeg er bange for at hvis det var mig gik jeg aldrig udenfor igen.
    Pointen er at du er langt fra alene med din angt, men vi må kæmpe for ikke at lade den overtage vores liv.
    Knus herfra

  9. Seçim Sert Sikiş Eski Porno Videolar. Etiketler: Sarışın Hatun Yarrak Göt Favori
    Sikiş Amerikalı. Old mom fucking her girlfriend’s friend.
    Kanal 69 Yarışma Esmer Kadın Kız Evlat. Reklam.

  10. Mılf orgazm compilation orgazm derleme orgazmusösszeállítás.
    11:27. 18 orgazm orgasm kasılma derleme erotik masaj. 05:
    12. genç çocuk olgun karıyı sikiyor yunan sikişi
    russian işemek. 10:03; ; anal olgun. 18:23. Olgun ile kıllı kedi ve büyük memeler orgazm.

    06:47. derleme kadın orgazm derleme ayakta. 09:30. gerçek orgazm.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bestil min bog

Mest populære​

Denne website indeholder affiliate links og annoncer.

Andre blogindlæg

KOLLAGENPULVER – PRØV DET!

  annonce Oslo Skin Lab Jeg har fødselsdag her i maj måned – 35 år! I feel really great omkring min alder, men for hvert år

HVAD BRUGER MAN TIL TYKT HÅR?

annonce // Nicehair.dk Hello Beauties! The cheat code til fyldigt og tykt hår med volumen, is basically black magic. Men heldigvis har jeg testet så

NICEHAIR ØNSKER UNDER JULETRÆET

annonce Nicehair VIGTIGE BESLUTNINGER er lige rundt om hjørnet! Det er nemlig tid til at lave Xmas ønskelister. Jeg plejer at indsamle hele familiens ønskelister inden