BARNEVOGNS PROBLEM – HVAD SKAL VI GØRE…?!

11. januar 2016

Hejsa… okay, jeg har været så syg siden det her år startede, nærmest sengeliggende all the time, men jeg har too much to do! Mit overskud er ikke helt på det højeste, og der er åh så mange ting jeg gerne vil nå i 2016, at jeg slet ikke kan holde ud bare at ligge og have det skidt. En af tingene på fix-it-listen er Allessias barnevogns-issue. Vi har en kombi Emmaljunga, som jeg dengang mente lød mega smart, da vi købte den. Vi har da også været super glade for den, bortset fra, at vi slet ikke har fået brugt siddedelen og at hun er blevet for stor til liften. Siddedelen er bare ikke særlig praktisk lige nu, når det har været mega koldt og hun plejer at sove i barnevognen. Allessia starter i vuggestuen på mandag og selvom der er soveposer, så sover nogle i barnevognen udenfor og det gør hun jo også helst normalt. Der er faktisk ikke så meget at gøre, end at købe en stor barnevogn til hende. Jeg føler virkelig ikke, at vi har gennemtænkt det fra start. Og kan I måske anbefale bestemte mærker og modeller nu i denne alder til hende…!? Jeg kan slet ikke overskue, at vi ikke fik købt en stor fra start altså…

Lige nu har vi denne SleepBag babysovepose liggende i, som har fungeret fantastisk på det seneste og også gør det mere behageligt for hende. Da det var super koldt fik hun også flyverdragt på, inden jeg pakkede hende ind i den. Den kan dog bruges uden, hvis det ikke er minusgrader og det går hurtigere med at pakke dem ud. Den er MEGET varm og kan også bruges som legetæppe og noget som hun kan sidde på, hvis vi lige er ude et sted. Vi har haft diverse plystæppe, som hun har været glad for, så det bløde plys her, har hun også være glad for, hehe. Vi har vores fra Ønskebørn på Fisketorvet, vores yndlingsbutik i hele centeret selvfølgelig. Må indrømme, at jeg har misundet hende mange gange, da hun har ligget pakket godt ind og sovet sødt, imens Morten og jeg var ved at blæse væk. Den kan reguleres meget i længden og mht. den ville jeg også ønske at vores barnevogn var større altså, heh…

For mange børnefamilier handler hverdagen om at skabe den bedste oplevelse for deres børn, og særligt når de skal ud og se verden. Udstyr og gear til børn og forældre findes der rigtig meget af, og det er nogle gange en jungle at bevæge sig rundt i.

Er du typen som søger alt frem på internettet, så ved du også, hvor stor en tidsrøver det kan være, og når man er færdig, så er det ikke en gang sikkert, at man er blevet klogere. Skal du for eksempel finde den bedste klapvogn på nettet, så vil smarteste være at du finder en klapvogn test, hvor du nemt og bekvemt kan finde lige den klapvogn som passer til jeres familie.

Ved at bruge en testside, så sparer du både tid og energi, og du vil få masser af oplysninger på en overskuelig måde. Klapvognene er sat op imod hinanden, og så er en masse forarbejde gjort. Det eneste du skal gøre er, at vælge den der passer jer i kvalitet og pris.

 

47 kommentarer til “BARNEVOGNS PROBLEM – HVAD SKAL VI GØRE…?!”

  1. Hej

    Jeg har også haft kombivogn, og da min søn blev for lang til at kunne ligge i barnevogns delen, så brugte vi klapvognsdelen, som kunne ligges helt ned, og så var der et overtræk med, som kunne komme uden på underdelen, det har fungeret rigtigt godt, og man kan nemt have en voksi pose i den, og jeg har ikke oplevet at min søn ikke har haft det varmt nok.

  2. Kan kun varmt anbefale emmaljunga bigs star surpreme! Den er SÅ LÆKKER, stort liggemål, indbygget fluenet, drejehjul foran m.m. Fortryder på ingen måde købet oh har en meget lang 1,5 årig 🙂 (læs på højde med en 2,5 årig)

  3. Vi har en kombivogn fra trille Dream light. Den har et ligge mål på 97 så vidt jeg husker. Et af de største liggemål. Vores datter bliver 2 år til februar og hun kan stadig ligge i den uden besvær og med en voksipose 🙂 vores har drejehjul, og det er vi stor fan af! Vil klart anbefale den 🙂

  4. Ja, jeg endte med at være glad for at vi købte en stor barnevogn fra starten selvom jeg følte, at jeg var den eneste på Vesterbro, der trillede rundt med en kæmpe “kampvogn”. Alle har vist købt kombivogn, så du er ikke alene! Og den er også smart indtil barnet bliver for lang. Jeg misundte dem i hvert fald da min søn var helt lille. Har du undersøgt om Allessias vuggestue selv har vogne hun kan sove i derovre? De vuggestuer vi besøgte på Vesterbro (da vi skulle vælge vs) havde alle vogne selv, inkl den vi valgte. Men han sover nu i sin egen vogn alligevel – fordi vi alligevel havde den.
    Hvis I er nødt til at købe en ny, så køb evt en brugt, så I ikke skal ofre en bondegård på en ny barnevogn, og så vælg en med det længste liggemål (tror det er 98 cm) så der er lidt at vokse i.
    Og pøj pøj med indkøring, jeg håber det går fantastisk. Det er svært i starten at overlade sin guldklump til “fremmede”.

  5. Vi har en Odder zip på x-dream stel. Den er sÅ skøn! Let, lang liggemål og en fantastisk del er lynlåsen i overlæderet! Det er så nemt lige at putte og tage baby op ☺️ 10 ud af 10 stjerner herfra.

  6. Hej Irina …

    Vi har haft scandia (staves) fra start den kan vi bruge til en alder af 4 år (selvfølgelig alt efter hvor hurtig hun vokser) men den er dejlig stor og praktisk 🙂
    Der er indbygget fluenet i plus der følger solsejl med .. Plus den koster ikke alverden ..
    Vi har i hvertfald haft stor glæde af den både sommer og vinter 😉

  7. Vi har haft en lækker Odder Zip med x-Dream stel! Og den var 98cm lang mener jeg! Den blev brugt lige indtil barnet skulle starte i børnehave

  8. Jeg har en emmaljunga supreme star i hvid. Den er 97 cm lang, så der er riiiiigelig plads endnu. Er så glad for den. Den er bare super lækker. Og så kan man vippe bunden op, så bebs kan komme op og sidde. Så min datter sidder bare op i sin pose . Den er selvfølgelig dyr, men den holder jo mange år.. og i skal jo måske have flere børn snart

  9. Ja de kombivogne er ikke så smarte alligevel :/ har vuggestuen ikke barnevogne til børnene? Det har de fleste institutioner..??

  10. Jeg vil klart anbefale Emmaljunga Big Star supreme med drejbare forhjul. Tror nok det hedder noget med S stel. Kan ikke helt huske det.

  11. Vi har også en big star supreme og den er fantastisk. Vi har en lang dreng og der er masser af plads i den 🙂

  12. Jeg har en emmaljunga viking og havde også en lille barnevognsdel fordi den kan laves til søskendevogn (har to piger med 17 mdr. Imellem) og da den blev for lille, købte jeg bare en større barnevognsdel (big star supreme) og brugte det stel jeg havde

  13. Har en emmaljnga Big star surpreme og den er brugt til begge mine børn og er super glad for den. Mener også det er den på markede med det længeste liggemål.. Min datter kunne ligge i den til hun næsten var 3 år.. Den er fantastisk!! Bedste køb ever!! Held og lykke med at finde den bedste løsning til jer

  14. Helt klart en Stork barnevogn som kun forhandles i Ønskebørn (da det nu er jeres yndlings butik). Den har et stort liggemål og så er den nem at slå sammen, hvis man fx skal have den i en bil. Har sammenlignet den med en Odder Zip men foretrak KLART denne vogn. Nem fodbremse, stor kaleche som kan trækkes langt frem og så ser den drøngodt ud – lige noget for en Diva og hendes datter

  15. Hej irina. Det er fint for baby at ligge i en sovepose ude i kulden. Da jeg boede i Norge nåede temperaturerne ned på -5-10 grader, og børne i børnehaven sov stadig udenfor. Barnet skal blot have uld undertøj og en super varm sovepose. 🙂

  16. Åååååh ja stork barnevognen er så smuk. Ville ønske at vi havde købt den istedet for vores Odder zip. Som vi nu ellers er super glade for. Vi bruger den til vores dreng på 15 mdr sammen med en voksipose.

  17. Stod i samme situation med en kombi vogn. Købte den billigste barnevogn i Babysam som supplement. Den brugte hun ikke længe, så glad for vi ikke brugte mange penge på den – den skal i øvrigt bruges igen til Nr to. Fejler intet og har alt det tilbehør en barnevogn skal have.

  18. Odder vognen har et godt stort liggemål. Vi valgte dog at købe en fra Odders søster (eller datter) selskab Scandia, den har samme store liggemål, men er væsentlig billigere:-)

  19. Marie-Louise Vikkelsø Pallesen

    Sødeste Irina.
    Vi købte den samme som dig og Morten og ja vi gjorde det da vi havde en lille bil så der skulle jo være plads. Det resulterede så i at vores MEGET lange søn på knap 10 mdr allerede voksede ud af barnevognsdelen da han var 7-8 mdr. Vi har simpelthen ikke råd til at købe ny, og da stellet jo fungerede fint nok fandt jeg en billig Big Star suprême på dba, den blev solgt billigt (400,-) da den manglede det ene forhjul, sagde så at jeg ville købe hvis liften kunne klikkes på vores stel. Og det kunne den. Så spørg da evt i ønskebørn om det er muligt at købe selve liften til en Big Star suprême. 🙂

  20. En god solid vogn er klart en Odder, de holder. Min egen datter kørte i en, og det samme gjorde/gør mine børnebørn.

  21. Jeg har en brio harmony sense til min pige i grå, brio er et mærke som er svensk/norsk (kan ikke lige huske landet) det land det kommer fra er der størrer krav til barnevogns sikkerheden end i Danmark, Brio er et mærke som har været sogt i Danmark i årtier, mine forælder havde seæv en brio vogn da jeh og mine søskende var børn og den ældste af os er 30!!!
    Brio har et stort liggemål på 98-99 cm hvilket gør at vogen kan bruges helt til 4-5 års alderen
    Den kan kan fås i et hav af farver og med to slags hjul, masiv eller luft hjul

  22. Vi overvejede også en kombivogn til vores dreng, men besluttede at tage den helt alm barnevogn fra emmaljunga, altså Big Star supreme. Den er vi rigtig glade for, så den km jeg klart anbefale. Vores dreng som ude i en voksipose sidste år, med en tyk trøje på og det virkede helt perfekt. Men man skal lige huske at når der bliver -7 eller så er det -10 så anbefaler Sundhedsstyrelsen at børn ikke bør sove udenfor ☺️

  23. Sådan en Scandia købte vi også i tidernes morgen nemlig fordi ligge målet var 98 cm tror jeg det var… Nu har min veninde fået den og hun er også super glad for den pga den ekstra længde og den bliver lavet på samme fabrik som Odder den er bare billigere:)

  24. Vi har købt en scandia pace i Baby Sam, til vores søn som melder sin ankomst til maj.

    Liggemålet er stort og vi gav kun 3000kr på januartilbud 🙂 (med alm dæk…. hvis du vil ha drejehjul foran, så koster den 1000kr mere)

  25. Hej Irina.
    Vi har en Stork barnevogn og vi er SÅ glade for den. Den har et andet system med stellet når den bliver klappet sammen end Odder og Emaljunga, vi prøvede ALLE barnevogne fra Ønskebørn i vores bil og mærkede og kørte rundt med dem – og Stork vandt uden ét sekunds tvivl. Jeg er også vild med deres bremsesystem og et-håndssystem. Stork er jo ret ny på markedet, deres tanke med barnevognen har været at tage alt det gode fra de andre mærker og samle det i denne – behøver jeg at sige at vi er vilde med den? Gør i det mindste dig selv den tjeneste at gå hen i butikken og fold den sammen, tril lidt med den og hør om alle dens features inden du fravælger den

  26. Vi købte den billigste brugte Odder barnevogn vi kunne finde til et par hundrede kroner som kun blev brugt til at sove i. Så kan i stille den i vuggestue/dagpleje og bruge klapvognen til transport/weekendlur

  27. Odder – de er de bedste
    Det er dem der har det længste liggemål og så er de i en fantastisk kvalitet. De er lidt dyre, men kan sælges vidre for en god pris, når hun er færdig med at bruge den.

  28. Vi har Emmaljunga Big Star surpreme og er SÅ glade for den og det lange liggemål. Mon ikke man kan finde en billigt på Reshopper eller andre steder?

  29. Odder☺️
    Vi har Odder til vores søn og det fungerer bare!
    Barnevognen er let, flot og bare god kvalitet hele vejen igennem.. Vi er så glade for, at vi købte den..
    Stort liggemål, sammenklappelig kaleche så den ikke fylder meget og aftagelige hjul.. Bare virkelig lækker.. ☺️

  30. Og så er det du indser at du vil lave både fejl og mindre smarte køb som mor. Det sker og så ikke spilde mere krudt på det.
    Du kan enten vælge en større liggedel til jeres stel
    At bruge den i har som klapvogn og købe anden til dagpleje
    Eller sælge den i har nu og købe ny og vente med køb af klapvogn
    Personligt kan jeg råde dig til at tænke over hvilket behov for klapvogn i får, for så er det lidt nemmere at afgøre om i skal beholde den eller helt at sælge den. Og ja det er så et helt nyt stress punkt i know 😉
    (Men Odder og emmaljunga fås begge med langt liggemål)

  31. BRIO sense med liggemål 98-99cm! Udover det har den også letvægtsstel. Vi glæder os til at tage vores i brug når vores søn melder sin ankomst 2/2 +/-

  32. Vi købte en Odder barnevogn i 2014 og den står stadig sol ny. Odder står for god kvalitet og lækkert design. Prisen ligger i den høje ende, men hvis I bruger barnevognen meget, så er den alle pengene værd.
    Ulempen ved emmaljunga er, at stellet ikke er særligt stabilt og derfor kan den begynde at ‘hænge’ med tiden. Alle i min omgangskreds med emmaljunga siger at de er glade for designet , men at holdbarheden er elendigt.
    Men tag og ud kig på de forskellige mærker, modeller m.m det er meget nemmere og så er du sikker på at få en vogn som passer til jeres behov.
    Held og lykke med det 🙂

  33. Jedo Clara! Det er ikke et kendt mærke, men det er en super vogn! Med drejelige forhjul og 97 cm liggedel.. Og så er prisen virkelig god. Vi har været så glade for vores, og skal også bruge den når lillebror kommer snart 🙂

  34. Hej Irina

    Vi købte i 2009 en Emmaljunga Big Star Supreme hos Kære Børn (Roskilde).
    Vores med alu stel og punkterfrie dæk.
    Dengang boede vi på Østerbro, hvor flere i mødregruppen havde den samme.
    Den er nu på barn nr. 3 og kører på sit sjette år i streg og den fungerer stadig upåklageligt. Liggemålet er 97.
    Vi har været utrolig glade for den, alle pengene værd.

    Venligst Gitte

  35. Kan hun ikke bare sove i en sovepose i klapvognen og så med det der stykke forlæder, der hører med? Den kan jo ligges fladt ned

  36. Helt klart Odder, ingen tvivl, bedste barnevogn og længste liggemål. Vores dreng lå i den til han var 2 år og 9 måneder, og han elskede det. Odder sælges kun i Babysam, så skal derind og prøve den, og stellet er også nemt at klappe sammen. Odder kan købes brugt, da det bare holder og er super holdbart efter flere børn. Vælger i at købe en ny kan den også bruges til nr 2 og derefter sælges videre.
    Odder= man får hvad man betaler for 🙂

  37. Irina Søde …. du skal vælge en odder vogn. Jeg har råkørt i alt slags vejr og terræn i den sammen vogn til alle mine 3 drenge og der er squ til mange ture i den endnu. Men kan ikke slides op. men husk at vælge med hårde dæk så du undgår at stå en travlt morgen med flade hjul. Mine har lagt i barnevogn til de begyndte i bhv omkring de 3 år og først de sidste par mdr manglede der lidt cm til dem. Og vi ar også brugt sovepoden deri uden problmer, når du vælger en odder fremfor ander modeler for du også en vogn der kan holde til at have indkøb o kurven unden og evt når og hvis den tid kommer kan den holde til at have søskendesæde på. Mange modeler kan ikke holder til andet et kilo el to udover baby…… og en go dametaske er da hurtigt oppe på det ;o) Go fornøjelse knus fra en lidt rustet og erfarne Mor til 3 ;o)

  38. Hej Irina 🙂
    Nu når i har en lækker vogn der også er klapvognsdel til ville jeg anbefale dig at tjekke mumswish.dk ud – dansk mærke der ikke bliver forhandlet i butikkerne, dermed den lave pris da butikkerne ikke skal have “en del af kagen” deres liggemål i deres barnevogn er 95 cm og den er super dejlig, let at køre med og har mange sjove special features 😉 klart et kig værd!

  39. Odder – vi har en Odder Zip model, og jeg var SÅ glad for den til vores store pige, og glæder mig til at bruge den til lillesøster. Når hun kommer om en måneds tid

  40. Hvis den ikke skal være for dyr – men stadig lækker lækker vogn, der har alt man har brug for, samt er med på det længste liggemål, så kan jeg anbefale Brio Sense 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bestil min bog

Mest populære​

Denne website indeholder affiliate links og annoncer.

Andre blogindlæg

KOLLAGENPULVER – PRØV DET!

  annonce Oslo Skin Lab Jeg har fødselsdag her i maj måned – 35 år! I feel really great omkring min alder, men for hvert år

HVAD BRUGER MAN TIL TYKT HÅR?

annonce // Nicehair.dk Hello Beauties! The cheat code til fyldigt og tykt hår med volumen, is basically black magic. Men heldigvis har jeg testet så

NICEHAIR ØNSKER UNDER JULETRÆET

annonce Nicehair VIGTIGE BESLUTNINGER er lige rundt om hjørnet! Det er nemlig tid til at lave Xmas ønskelister. Jeg plejer at indsamle hele familiens ønskelister inden