Billedet er fra Allessias barnedåb /Janus Nielsen
Så fik jeg da oplevet det idag… dagen, hvor jeg faktisk følte mig lidt som en dårlig mor, ved at gå fra hende. Jeg ved, at jeg er en god mor, men der er måske nogle af jer derude, der kan relatere til denne følelse!? Allessia startede jo i vuggestuen her d. 18. december, og det er gået super godt, vil jeg da mene. Hun er meget aktiv derovre (det er hun sådan set alle steder, heh) og har altid været ret social og vant til både voksne og børn omkring hende, så det var ikke så nyt. Vi var der med hende den første uge og hun blev hentet tidligt.
I sagde dog allesammen, at den dag ville komme, hvor hun nok ville brokke sig lidt mere eller blive ked af det. Så den var jeg da også forberedt på, og det er nu også naturligt, at børn jo bare bliver mere kede af det nogle dage. Generelt har jeg fornemmet, at hun er lidt ekstra mor-syg, nu hvor hun skal undvære mig noget af dagen. Især om aftenen kravler hun efter mig og vil hele tiden op i mine arme og have krammere, heh. Hun plejer dog sjældent at være SÅ mor-syg om morgenen, men det var hun altså i morges. Rigtig meget! Jeg overvejede endda at blive hjemme med hende, men hun skal stadig lige ind i rutinen i vuggestuen og hun har altså bare så godt af at få leget derovre og være sammen med de andre. And mommy has to work! Men jeg vidste bare, at hun ville blive lidt ked af det idag, så da vi kom derover, var hun ikke så aktiv og legesyg, som hun plejer at være. Så da jeg tog et skridt væk, begyndte hun at græde og kigge på mig med de der “Nu går du bare ikke fra mig mor – øjne!” I FELT LIKE SHIT! Jeg tog hende selvfølgelig op og prøvede at engagere hende i noget legetøj, så tog en pædagog over og sagde, at jeg skulle liste ud. På vej derfra tænkte jeg, om jeg måske bare skulle være blevet hjemme med hende idag. Men det er jo nok ikke sidste gang, at hun kan reagere sådan. Det var ret ubehagelig, men de har mit nr. og det tager mig 2 minutter at gå derned og hente hende, hvis det er. Så jeg sidder og kigger lidt på min telefon, som ikke ringer, dvs. hun har det fint. Uha, der er mange år forude med alle disse bekymringer and it’s only getting started…
8 kommentarer til “ER JEG EN DÅRLIG MOR, VED AT GÅ FRA HENDE…?!”
Hej Irina 🙂
Jeg er selv ved at uddanne mig til pædagog og har lige været 6 måneder i praktik i en vuggestue. Det er jo, som du ved, helt normalt at hun reagerer ved at blive ked af det. Men hvis du går og spekulerer over det og synes at det har været en øv aflevering, så ring derned og hør hvordan det går! Det må man godt 🙂
Jeg synes måske ikke at det er en god idé at du bliver opfordret til at liste dig ud uden Allessia ser det. Så sidder hun der og kigger rundt efter dig, også er du bare væk.. For mig virker det lidt hårdt, men hvis det fungerer for jer så er det jo bare det. Men ring derned og hør hvordan det går! 🙂
Det er en følelse alle os mødre kender. Men det skal nok blive bedre – I promiss!
Det bedste afleverings-taktik jeg har “lært” er at afleverer hende i armene på en af pædagogerne hun kender bedst. Så er siger man “farveeeeeel”, vinker og går. Ikke noget med at gå tilbage hvis hun græder!! – Det gør barnet forvirret over om du går eller ej, så tuderiet skal pædagogen nok tage sig af. Mine erfaringer er at hun stopper med at græde ret hurtigt når først mor er ude af syne. Nu har Liv gået i vuggestue i 5 måneder, og hun har stadig dage hvor hun er ked af det, men flest hvor hun er glad og nærmest ligeglad med at jeg går. Sådan er det vist bare! It will be okay! 🙂
I know how you feel. I dag var min søns første dag i dagpleje. Han skulle være der alene i 30 min og de 25 gik godt, men de sidste 5 græd han…. Ohh Lord…. Hvordan kommer man igennem det her. Har sgu også lyst til at droppe det hele. Men ved jo de har godt af det de små. Men uha hvor jeg frygter i morgen bliver værre….
Som Cecilie også skriver, så ring derned. Det giver ro i sjælen med det samme at vide, at gråden stoppede 5 min efter du gik.
Jeg venter indimellem ude på gangen til jeg kan høre, at min søn ikke længere græder og så går jeg. Det er den VÆRSTE følelse at forlade sit grædende barn – og du kommer desværre til at opleve det igen og igen… Men de græder jo netop ikke hele dagen, selvom det er det man frygter, og hvis de gør, så ringer vuggestuen (vores gør i hvert fald).
Opmuntrende krammer herfra! Du er en god mor – For hvis du skulle være en dårlig mor, så var vi det alle jo nok!
Hej Irina☺
Min datter startede i oktober 2015.
Så har lige været igennem det.
Giver altid en krammer og kys, fortæller hende at Mama elsker dig, og at jeg kommer, og henter dig efter frokost eller hvornår jeg nu skal hente hende. Også vinker jeg. Hvis hun græd, da jeg gik, ringede jeg for at høre om hun er ok. Så man selv kan få ro. Meget vigtigt og sige farvel, så hun ved det. Det er ikke rart og vide der er mor, så kigger jeg væk, mor er væk. Hun skal vide at du går, og du kommer igen.
Knus og kærlighed herfra
I guder jeg skal til det om 2 uger…. 2 UGER !!!!! Puha begynder næsten at græde ved tanken om at min lille dreng skulle blive ked ved aflevering.
Jeg var også nervøs inden, men der var ikke noget i starten og er også gået fra hende efter at have sagt farvel, hvor der slet ikke var noget indtil idag.
Søde Irina det kommer alle mødre nok til at opleve ja, og ikke kun lige i starten, jeg har gjordt det at jeg 20 minutter efter jeg er gået, lige ringer og høre hvordan det går, og har kun oplevet pædagogerne sige at hun/han er glad og leger og det giver altså bare mere ro når jeg ved det