ALLESSIA: RACING KIDS HUE // EBAY PINK SELER // TRØJE FRA ØNSKEBØRN
Godmorgen darlings! Eller jeg var oppe ret tidligt idag og se alle de fine kjoler fra nattens MetBall, da jeg skulle komme med et input til Ekstra Bladet her om mine favoritter. Allessia er lige afleveret i vuggestuen og jeg har lavet en kæmpe kop (kande) kaffe, for lige at skrive nogle tanker ned, inden jeg skal gøre rent herhjemme.
Jeg er det lykkeligste menneske, når jeg kommer hjem til Allessia eller henter hente efter vuggestue/pasning og giver hende en kæmpe kram og kys over det hele! Man savner dem jo med det samme. Jeg afleverede hende for en time siden, men har lyst til at hente hende igen og sådan er det næsten hver gang. Morten og jeg elsker hende mere og mere for hver dag og hun vil da altid være vores lille pige. Jeg kan ikke lade være med at drage parallel til en situation som jeg er i, nu hvor jeg selv er mor. Jeg kan ikke dele alt med jer, som jeg går igennem det sidste halve år tid, men jeg har ikke haft den nemmeste start på året mht. flere ting. Jeg har lyst til at dele mere, da jeg selv sidder med frustrationer sometimes (ligesom alle andre mennesker) og har brug for at få det ud og brug for forståelse måske. Jeg er i en situation, hvor jeg intet kan gøre andet end at være på sidelinjen og jeg faktisk ikke er den, det går mest ud over. Det er hårdt at se på… jeg vil næsten ønske, at det var mig, at det gik ud over. Livet er i forvejen fyldt med en masse bump, og det er frustrerende at se, når forældre gør det endnu sværere for deres børn. It is hard enough already! Jeg ved, at jeg til min sidste dag, altid vil være der for Allessia, uanset hvad hun får brug for og man har altså brug for at der er to mennesker i denne verden – mor og far…. som altid er der betingelsesløst og elsker én betingelsesløst. Og det er lige præcis det – jeg elsker Allessia, bare fordi hun er til!
Lige siden vi flyttede til Danmark, har jeg kun haft min mor og far (og senere 2 søskende), og ikke set resten af min familie, hvilket jeg har haft svært ved og derfor nok også søgt mine forældres accept rimelig meget. Som lille har jeg drømt om en større familie og selvfølgelig er jeg overlykkelig nu, hvor jeg har min egen familie. I am happy… og det gjorde mig glad, på min fødselsdag igår, at vi kunne samles med min mor og mine søskende. Men har man brug for sin familie, sin mor og far, når man bliver voksen…? Jeg er jo en voksen kvinde og kan klare mig selv, men…. jeg håber da, at Allessia altid har brug for mig. En støtte hele livet igennem. Det undrer mig, hvordan man som forælder pludselig kan træffe så mange valg, som påfører sine børn smerte i stedet?! At man kan være så egoistisk, at éns børn knapt kan fungere i hverdagen? At man glemmer, hvordan man skal opføre sig, som et voksent menneske og at man har et ansvar, når man har børn og især børn, som er under 18 år? Kan man være så egoistisk, at man faktisk gør alt det omvendte af, end hvad der er godt for éns børn?
Hvad snakker hun om tænker I? Jeg snakker om skilsmisse… og hvor grimt og hårdt det kan være at se på! Selv for en voksen kvinde som mig! Min far læser ikke min blog… og bor ikke længere i Danmark. Og så vidt jeg ved, er jeg blevet storesøster igen! Nogle handlinger her i livet, kan man ikke tage tilbage igen og de ændrer ALT! Jeg tror stærkt på, at man ikke kan såre de mennesker, som man virkelig elsker… eller man kan i hvert fald ikke blive ved og ved og ved med at såre dem og leve af løgne. Alle livserfaringer er en lektie, som man kan lære af and then forgive and forget, right…?
xx
31 kommentarer til “KAN MAN STOPPE MED AT ELSKE SINE BØRN?”
Hej Irina
Forstår udemærket din frustration og især fordi det er hårdt at være på sidelinjen og se de børn det går udover, men i nogen tilfælde er det bedre mor og far går fra hinanden og har det godt på den måde syntes jeg, men er helt enig i det ikke skal gå udover børnene, for som sagt er mor og far gamle nok til selv at ordne tingene
Jeg er selv skilsmisse barn og har været det i 15 år efterhånden, det første års tid var det da hårdt at mor og far ikke var sammen og de første par år kunne de heller ikke så godt med hinanden, men nu har de et forhold sammen og det rart at se også dejligt at man kan indvitere dem til kommensammen uden der er noget 🙂 jeg elsker mine forældre og er glad for de støtter og hjælper mig så meget de kan selvom jeg er voksen og ikke bor hjemme mere nyder at have sådan et forhold til dem og ikke minst rasten af min familie ❤️❤️
Min far forlod mig og min lillesøster, der vi var hhv. 12 og 10 år. Hvorfor? Det virkede til at hans nye kæreste ikke lige kunne overskue os. Så derfor valgte han at tage nogen beslutninger der gjorde at vores kontakt blev cuttet. Samtidigt, fordi min storesøster og lillebror boede hos ham, blev kontakten til dem også cuttet fordi han mente de ikke ville se os.
Jeg har stadig ikke den vilde kontakt til ham, og jeg spørger tit mig selv om jeg vil inkludere ham når jeg engang selv skal have børn, for det er jeg virkelig i tvivl om. Starten af mine Teenageår var nogen af de værste år af mit liv, og det var næsten udelukkende pga hans beslutning.
Indtil videre kan jeg ikke tilgive. Jeg kan acceptere at det er sket, men jeg kan ikke tilgive det. Jeg har også selv tit undret mig over hvordan man bare lige pludselig kan holde op med at elske sine børn, og indtil videre er jeg ikke kommet frem til et svar
Kære Irina.
Lad mig starte med at sige, at jeg er ked af at høre om dine forældres skilsmisse. Det er altid en lortesituation, hvor man kun kan håbe, at ens forældre har nogenlunde fornuft til ikke at lade det gå for meget ud over børnene. Jeg er selv skilsmissebarn og var 15 da mine forældre blev skilt og det var en hård tid, da jeg forstod alt for meget og samtidig var midt i puberteten. I dag er jeg dog afklaret med det, mine forældre har hver især nye partnere og kan sagtens være i stue sammen uden at rive hovederne af hinanden.
Jeg kan forstå, at din far er flyttet til udlandet – det er en situation, jeg aldrig kommer til at forstå. Dine søskende er jo stadig ret små og har rigtig meget brug for deres far, så det må gøre ondt at se, hvordan han kan forlade dem – og self. også dig, men du er jo voksen og ikke nær så afhængig – og starte et nyt liv i et andet land. Nu kender jeg ikke omstændighederne, men jeg synes det er meget egoistisk. Min fars kone er fra Thailand og forlod også to børn på 12 og 15 dernede for at flytte til Danmark og det var meget svært for dem. Det sætter det hele i perspektiv og det lyder til, at du selv har en mere omsorgsfuld og beskyttende indstilling overfor din datter. Men hvad gør man i sådan en situation? Tja, den er svær. Men nu du er så meget ældre end dine søskende, må du være der så meget for dem og din mor, som du kan (det er du sikkert allerede). For din mor har det sikkert heller ikke godt og er ked af det og så er det ikke let at skulle tage sig af to børn – det ved jeg med min egen mor, som røg i en depression, da mine forældre blev skilt. Og så er det helt okay at være vred og også fortælle din far, hvad du synes om det hele. Fortæl ham, at han brænder nogle broer, som kan være svære at bygge op igen, med sine handlinger og tankeløshed.
Og ja, man har altid brug for sin familie, selv når man bliver voksen. Der er måske nogle år i teenageårene, hvor man føler, at man gerne ville være sine forældre foruden og hvor de bare er pisse irriterende, men man kommer til at værdsætte dem så meget mere senere. Jeg snakker dagligt med min mor, hun er min klippe her i livet og støtter mig i alt, hvad jeg gør – ligeledes gør hendes forældre. Jeg kunne ikke forestille mig et liv uden hende. Så du skal ikke være bange for, at din datter ikke får brug for dig, når hun er voksen – fortsæt med at opbygge det kærlige forhold til hende, som du allerede gør, og så kommer det helt af sig selv. Hun vil ikke være i tvivl om, at alt du har gjort – både gode ting og fejl – har du gjort af den største kærlighed til hende.
Jeg sender dig og din familie masser af varme tanker i en svær tid og håber på det bedste for jer.
Knus herfra
Kære Irina.
Jeg er selv skilsmissebarn, & mine forældre gik fra hinanden da jeg var omkring de 8-9 år. Min far og jeg har dårlig nok haft kontakt lige siden, jeg tror jeg snakker med ham, en til to gange om året. Det var svært for mig i starten, men nu er jeg ret så lige glad med ham. Jeg kender ham ingen gang som min far mere, jeg ved godt det lyder virkelig streng og sige, men han har ALDRIG nogensinde været der for mig som min far. Jeg ved hvor svært det er at sidde på sidelinjen, jeg gør det selv med min lille bror lige nu, han prøver virkelig at skabe en form for kontakt til min far, men han har desværre stifter en anden familie med hans nye kone. Min bror er så ulykkelig & det skær mig virkelig i hjertet. Mine ja, nogle mennesker er virkelig egoistiske – og tænker på ingen måde på deres børn. Desværre 🙁
Jeg håber du er okey, og jeg forstår 100 % til frustration især fordi det er hårdt at side på sidelinjen. Jeg håber det bliver bedre for jer alle sammen. Jeg vil huske jer i mine tanker <3
Hej Irina.
Jeg kender den der situation alt for godt!
2 uger før jeg fødte min datter (for 6 måneder siden) – valgte min mor at går fra min far. Hun var blevet forelsket i en anden, hun havde ikke været fysisk utro, nok nærmere åndeligt. For os børn kom det ikke som nogen overraskelse, de sidste par år var de tydeligvis vokset fra hinanden. Men min mor flyttede ud til den “nye” mand, imens min far og lillebror (som skulle til at flytte hjemmefra) blev boende. Det skal lige siges at der er sket store omvæltninger hjemme hos min forældre de sidste par år, min far gik fra direktør til arbejdsløs og gad ikke finde noget nyt, påtrods af at han ikke fik nogle penge ind og heller ikke havde sparet nogen op.. Da jeg fødte var min mor selvfølgelig begejstret og vidste sig som den mormor jeg regnede med, min far kunne knap se på hende og havde mere travlt med at fortælle at han var begyndt at date – ja havde forståelse for at han gennemgik en krise, men den halve time, kunne han sku da give sit barnebarn opmærksomheden.
Men månederne gik og min far blev ved at kun tale om ham selv og han ringede aldrig. Jeg har aldrig været tæt med min far, og som nybagt mor så havde jeg ikke “lad mig ringe til min far” i tankerne, og til sidst gad jeg ikke.
Da det blev jul besluttede min bror og jeg at vi ikke vil holde jul med vores far d. 24, men istedet have julefrokost med ham den 26, det kom min bror og far så op og skændes om, og min far smed min lillebror ud, så han flyttede ind hos min mor og nye mand indtil han kunne overtage sin lejlighed i februar. 1 januar stod min mor pludselig i vores dør, grædende at hun ikke kendte den nye mand og at hun ikke vil være hos ham. Så hun boede hos os sammen med min bror i 2 uger imens de ventede på hver deres lejlighed. Det vat 2 hårde uger, men alle kom på fødderne igen og heldigvis har vi en nem datter. 1 april havde min far fødselsdag, jeg havde da ikke talt med ham i 3 måneder, han var imellemtiden flyttet ud af huset og op til en kammerat og han fortalte at han fortsat ikke havde fundet job, men havde et på hånden ligesom han havde en lejlighed og nårh ja, hunden havde han aflivet. Jeg var rasende og fik nok, stod og skreg af ham oppe hos mine bedste forældre. Og har besluttet mig for ikke at se ham mere. Har fjernet hans efternavn så min datter og jeg har samme efternavn som min kæreste, og jeg har det godt med beslutningen.
Jeg har haft mange kontroverser med min far igennem mit liv, jeg ser ham som en løgner og har endda selv sagt til min mor flere gange at jeg synes hun skulle gå fra ham. Jeg forstår godt at det et hårdt at blive skilt og han er i dyb krise, men han må kunne lægge det fra sig i ny og næ og vise interesse for sit barnebarn – hvilket han ikke kan.
Kender ikke din baggrund, men forstår dig og dine tanker, dette var min lille historie..
Knus Melissa
Selv om det er din far, behøver du ikke elske ham eller have kontakt til ham, hvis han bliver ved med at opføre sig så uansvarligt. Jeg forstår det heller ikke, men som flere skriver kan forældrene godt cutte kontakten til deres børn. Jeg har selv gjort det omvendte da mine forældres handlinger kun havde negativ konsekvens i mit liv. Og kort tid efter gjorde min mand det samme som din far. Det er hårdt at indse at man i sidste ende er alene og alene om sit eget liv. Skriv evt et brev til din nye lillesøster hun kan få når hun en gang tager kontakt til dig om mange år. Så ved hun at du har tænkt på hende, og at hun er velkommen. Hvis du altså føler sådan, eller kan komme til det. Din fars valg er egoistisk men jeg håber du ved det handler om hans mangler og ikke noget ved hverken dig, din mor eller søskende. Tak fordi du deler det, dejligt at det ikke er tabu. Der er utrolig mange med sørgelige historier så du er ikke alene, hverken den første eller sidste der skal igennem sådan en omgang råddenhed.
Kære Melissa, tusind tak for at du deler din historie. Sjovt at du også har fravalgt efternavnet, ligesom jeg har. Ja… det med ikke at vise interesse for sit barnebarn, der forstår jeg heller ikke 🙁
Det er en lidt omvendt situation… normalt deler jeg erfaringer, så folk ikke føler at de er de eneste der går med noget.
Men denne gang har jeg vel brug for at høre jeres historier…
Kære Irina
Jeg er ikke skilsmissebarn. Mine forældre er stadig gift og har været det nu i over 30 år. Dog har jeg ofte ønsket mig hvis de var blevet skilt da jeg var barn, og jeg har ikke lagt skjult på det nogensinde. Har også ofte foreslået det over for min mor som barn, da jeg ikke synes nogen skal finde sig i den behandling som hun fik. Ved godt at dette lyder mærkeligt for nogle, men…sagen er den at jeg er vokset op i et meget turbulent hjem hvor min fars følesesmæssige distance, egoisme og andet vi alle kunne have været foruden. Manden skulle aldrig have haft en familie, og hans egen familiesituation, med fjerne forældre har ødelagt ham, ligesom han har ødelagt både min bror og mig på samme måde. Han har aldrig været der for hverken min mor eller os børn. Jeg er vokset op med kun at have 1 forældre nemlig min mor, der har ofret alt for os. Har været vidne til den værste behandling af hende og min far har været der uden at reelt være der, og det synes jeg intet barn fortjener. Jeg har ikke et godt forhold til ham og manden forstår ikke at jeg kun tolererer ham af respekt for min mor. Han er sølle. Ja hans liv har ikke været fantastisk, men det at han ikke formår at indse hvad han har gjort ved os alle og hvilket helvede han har sat vores mor igennem gør at jeg ikke vil tilgive ham nogensinde. Min mor har også været igennem værre ting end han kunne forestille sig og selv den modgang er hun vokset henover. Hun er det dejligste, følsomme, åbne, hjælpsomme og betænksomme menneske der findes. Min far er min far blot af navn, hvilket er noget jeg har afklaret med mig selv for mange år siden. Jeg hader ham ikke, men jeg har heller ikke brug for ham eller at ses med ham. Vores samtaler holdes til helt igennem overfladiske ting. Det efternavn jeg har arvet bliver fjernet i fremtiden. Ingen skal finde sig i den slags egoisme og nej ikke engang fra en forældre. Krydser fingre for dig. Og du er heldig at du ligesom mig har en utrolig mama 🙂
Min mor og far har aldrig boet sammen, og tror også kun de var kærester i et halvt års tid. De var begge meget unge da de fik mig.
Jeg har boet sammen med min mor hele mit liv, alene indtil jeg var omkring 10 hvor vi flyttede ud til min stedfar.
Jeg har on/off haft kontakt til min far, han gider mig ikke, og jeg er egentlig heller ikke vildt interesseret i at have ham i mit liv.
Men sagen faldt så ud, så at jeg for 4 ½ måned siden stod med en positiv gravilitetstest, og tænkte jeg prøver at kontakte ham og fortælle ham hans nye titel, jeg har ikke hans nr længere, så det blev til en facebook besked.
Det er efterhånden 2 måneder siden, og jeg har stadig ikke fået noget svar.
Så nu har jeg efterhånden bare givet op og tænker han må sejle i hans egen sø.
Min mor og min stedfar er heldigvis lykkelige for at det første barnebarn snart kommer, og mine 4 søskende glæder sig til at blive mostre og onkler. Men det gør lidt ondt, at min egen far ikke kunne overskue at skrive et simpelt tillykke.
Hej Irina,
Du er en stærk kvinde, og i har den smukkeste lille familie.
Jeg er skilsmisse barn, jeg var omkring 4 år da min mor gik fra min far.
Men mine forældre har været meget gode til at lægge deres situation til side, i dag er jeg 4 år og min far kan godt dukke op hjemme hos min mor og stedfar til kaffe hvis han har noget han skal i nærheden, jeg håber at i alle finder ud af det og at jeres hverdag bliver nogenlunde normal igen <3
Jeg er mor til en datter på 1 år, og jeg er på mange måder i samme situation. Min far har fravalgt mig, og vi har ikke kontakt. Jeg prøver ikke at tænke på det, men det gør bestemt ondt. Både som datter og som mor til en dejlig lille pige, som har en morfar, der åbenbart ikke ønsker at være en del af hendes liv.
Da jeg blev gravid for 1,5 års tid siden, frygtede jeg min fars reaktion. Og ganske rigtigt – min frygt blev til virkelighed. Selvom jeg er en voksen kvinde på 27 år, der har styr på sit liv, så lod han mig vide, at min graviditet var en fejltagelse, og at jeg ikke havde hans accept. Vi har ikke talt sammen siden. Jeg har sendt billeder og prøvet at både skrive og ringe, men han er tydeligvis ligeglad – intet svar. Det har været svært for mig, og jeg prøver at skubbe sorgen fra mig. Men det er hårdt at tænke på, at min datter skal vokse op med det vilkår, at morfar er der ikke.
Han har desuden to andre små børn, som jeg i starten heller ikke havde kontakt med. Jeg valgte dog at tage kontakt til deres mor, og i dag ser vi mine halvsøskende engang imellem. Jeg håber, vi kan bevare et forhold på trods af min far, fordi hvis jeg mistede dem også, så ville det være en ekstra sorg for mig. Faktisk synes jeg også, det er lidt usselt af min far at tage dem som gidsler..
Men Irina, det skal nok gå. Vi har ikke valgt vores fædre, og det skal ikke være os børn, der kæmper for en kærlighed fra dem, der burde være ubetinget. Vi må sætte pris på de mennesker, der har valgt os til og finde styrke i dem, der ønsker os og vil os, og i vores fantastiske små piger.
Er rigtig glad for at du deler din historie – og skønt med de andre i kommentarsporet, der også deler. Har læst alle kommentarerne med stor overraskelse over, at der er en del andre, jeg kan spejle mig i. Jeg kommer selv fra en familie, hvor min fars del af familien er sig selv nærmest… De viser ikke synderligt interesse for mennesker, kun penge og magt – hvor damer kommer ind fra sidelinjen og gerne vil have del i de materielle glæder. Jeg er så gået meget i den modsatte grøft, så jeg nærmest kan leve på en sten og i det hele taget har helt andre værdier! Så det er det gode, der er kommet ud af min baggrund;-) Derudover har jeg også en dejlig mand, som jeg bl.a. faldt for, da han er stik modsat min far. Samtidig forstår han min vanskelige relation til min far og lytter, når jeg indimellem har tudeture. Men det er godt nok hårdt følelsesmæssigt at have en far, som aldrig forsvarer én og sårer én igen og igen. Han gør mig utroligt ked af det, da han har en ny familie, hvor der ingen grænser er for begejstringen og gaveregnen… Han viser ingen interesse for min lille familie og det kan tælles på én hånd de gange, han har set min datter på halvandet år. I starten inviterede min mand og jeg ham meget (selvfølgelig sammen med hans nye familie), fordi han da skulle være en del af vores datters liv. Men han viste ingen interesse, så nu har vi droppet det. Til gengæld har vores datter en fantastisk mormor, så det sætter vi stor pris på. Jeg ønsker dig det bedste, og forstår fuldt ud dine følelser. Det tager tid at komme til et punkt, hvor man bærer over med det skete. Jeg tilgiver aldrig min far, men jeg lægger det bag mig i dagligdagen så godt, jeg kan. For min egen skyld. Og så prøver jeg at bruge erfaringer konstruktivt ved at være der endnu mere for min datter, når batterierne ellers trænger til en genopladning;-) Mindet/vreden i forhold til min far, giver mig lige et skud energi i nogle situationer;-) Nå, det var min historie. Stort kram
Komut dosyalarını uyku ve uyandırma olaylarında çalıştırmak mümkün mü?
Benim özel uygulamam, hem MacBook hem de iMac’imde düzenli olarak kullandığım Dropbox ile senkronize edilmiş Truecrypt disk bölümlerine
sahip olmam. Kapağı kapatmak çok daha hızlı ve
daha kolay olduğu için MBP’mi nadiren kapatıyorum, ancak
bu.
EGZERSİZ YAPMAYI İHMAL ETMEYİN. Eğer yeterli enerjiyi hissediyorsanız her gün yorucu olmayan egzersizler yapın,
örneğin 30 dakika yürüyün.
This website really has all of the info I wanted about this subject and didn’t know who to ask. |
I’m not that much of a online reader to be honest but your sites really nice, keep it up! I’ll go ahead and bookmark your site to come back later on. Many thanks|
This is a topic that is near to my heart… Cheers! Exactly where are your contact details though?|
You actually make it seem so easy along with your presentation however I to find this matter to be actually something that I feel I’d never understand. It kind of feels too complicated and very extensive for me. I’m taking a look forward in your subsequent submit, I will try to get the cling of it!|
An outstanding share! I’ve just forwarded this onto a colleague who has been doing a little research on this. And he actually bought me breakfast because I discovered it for him… lol. So allow me to reword this…. Thank YOU for the meal!! But yeah, thanks for spending time to discuss this matter here on your web site.|
If you are going for best contents like me, just pay a visit this site daily for the reason that it offers quality contents, thanks|
Jeg er meget glad i dag med min familie. Mit navn er Angela, bor i USA, min mand forlod mig i et år, og jeg elsker ham så højt, at jeg har ledt efter en måde at få ham tilbage på siden da. Jeg har prøvet mange muligheder, men det lykkedes ikke, før jeg mødte en ven, der introducerede mig til Dr. UDAMA, en trylleformular, der hjalp mig med at bringe min mand tilbage efter 2 dage. Min mand og jeg lever lykkeligt sammen i dag, fordi jeg fulgte instruktionerne fra den store Dr UDAMA. Den mand er fantastisk, du kan kontakte ham via e-mail: (udamaada@gmail.com). og hans direkte kontaktnummer og whatsapp er (+27658978226) Nu vil jeg råde alle seriøse personer, der befandt sig i denne form for problemer, til at kontakte ham nu en hurtig løsning uden stress..
Have you ever considered about adding a little bit more than just your articles? I mean, what you say is valuable and everything. However think about if you added some great pictures or videos to give your posts more, “pop”! Your content is excellent but with pics and clips, this blog could definitely be one of the best in its field. Fantastic blog!|
Remarkable things here. I am very happy to see your article. Thank you so much and I’m having a look forward to contact you. Will you please drop me a mail?|
Very soon this web page will be famous among all blogging and site-building visitors, due to it’s nice posts|
Free featured ayse teyze porn videos on xHamster for 2022.
Turkish Porno AnAL Sex Ayse Teyze. 1.2M. 95%. 12:53.
sikiste 1. 463.3K. 97%. 02:56. Ensest Film.
you’re in reality a good webmaster. The website loading velocity is amazing. It seems that you’re doing any distinctive trick. In addition, The contents are masterpiece. you’ve done a wonderful process in this subject!|
part-time therapist jobs
creating passive income for doctors home-based jobs without investment
benefits of part-time pharmacist jobs
Incredible many of amazing facts.
Have you ever considered writing an ebook or guest authoring on other sites? I have a blog based on the same ideas you discuss and would love to have you share some stories/information. I know my audience would appreciate your work. If you are even remotely interested, feel free to shoot me an e-mail.|