Hey Darlings! Jeg har lidt jetlag, så kl. er 06.00 her i Los Angeles og jeg vil gerne dele turen herover med jer. Nu har jeg skrevet en hel del indlæg i forbindelse med min angst her på bloggen, og en del af jer fik måske også set “Slip Angsten” på Kanal 4. Der er i hvert fald rigtig rigtig mange af jer derude, der har skrevet til mig siden jeg er begyndt at åbne op omkring det. Selvom min angst er minimal i forhold til hvordan den startede for 5 år siden, så havner jeg stadig i situationer, hvor den blusser op og de oplevelser deler jeg ud af til jer og synes egentlig også at det hjælper mig.
Jeg har jo knapt kunne sove i ugen op til flyveturen, da jeg samtidig med angst har udviklet ret slem flyskræk. Jeg tror, at det er grundet angst, men også det, at jeg er blevet mor. Følelsen af, at jeg ingen kontrol har når jeg er i lufthavnen eller oppe i luften, trigger den every time. Jeg vil sige, at jeg på de mindre flyveture efterhånden har lært at holde den nede bedre end før, men jeg har ikke fløjet til USA i ca. 14 år nu, så det er noget andet. Jeg har altså været ved at melde fra 20 gange op til turen, men samtidig så tænkte jeg bare, at jeg MÅ overvinde den følelse, for det er også en del af at komme af med angsten jo. Jeg fik downloadet bøger og meditation så jeg kunne lytte til det undervejs og fik købt en nakkepude i håb om at jeg kunne falde i søvn noget af turen. Jeg overvejede sovepiller og mange af jer har skrevet, at det hjælper jer når I flyver, men besluttede for ikke at kaste mig ud i det denne gang. Vi havde mellemlanding i London, og turen Cph-Lon gik super nemt, for jeg faldt i søvn og vågnede lige inden vi landende, så det var fantastisk. I lifthavnene er jeg bare super anspændt generelt, så jeg siger til mig selv “Det er bare angst” og “det, at du føler du ikke kan få luft har du prøvet 200 gange før – det er bare angst”, for jeg får alle de der klassiske tegn på det, og man går og snakker med sig selv, for at snap out of it. Det hjalp MEGET at Morten er med mig, for da vi vågnede hjemme inden turen var jeg helt lammet af angst nærmest. Jeg fattede intet og kunne slet ikke fungere… jeg synes næsten den var allerværst inden vi kom i lufthavnen, fordi jeg hele ugen har været så nervøs. Derfor var det bare så fantastisk for mig, at Morten var med, for selvom jeg altid har styr på tingene i lufthavnen, så kunne jeg denne gang bare slå hjernen lidt fra og han vidste selvfølgelig at jeg var meget nervøs og kender mig efterhånden på det punkt. Jeg er ikke snaksalig når jeg har angst, men han er blevet god til at få min fokus væk fra det. Da vi endelig kom om bord på flyet til L.A., som var forsinket, var jeg ret rolig og satte mig ved vinduet. Vi fløj med Norwegian denne gang og jeg vil sige at flyet og servicen var god. Vi overveje lige et øjeblik at upgrade til business class inden, men gjorde det ikke… og det vil jeg klart lige gøre næste gang, da det var svært at sove og sidde så længe, når man ikke har mere plads, især for Morten som næsten er 190cm – stakkel! Vi havde købt en masse snacks og der var gode serier og film i flyet, så de første 5 (ud af de 11 timer) gik ret nemt altså. Vi bestilte også alt det andet mad de havde (for igen… Morten spiser hele tiden), da vi hurtigt løb tør for alle snacks. Jeg synes egentlig selv, at det gik meget fint, lige indtil jeg kiggede ud af vinduet og opdagede hvor stor motoren ved vingen egentlig er og hvad nu hvis der sker noget med den… OMG, så ved I godt hvad det resulterede i, ikke?! Hvorfor skulle jeg også tænke det!? Men det er så typisk at have de tanker når man døjer med angst.. hvad nu hvis… og hvad nu hvis…?! Og så panikkede jeg lige i en times tid, indtil jeg accepterede at jeg altså stadig har 5 timer tibage i det her fly og jeg SKAL tage mig sammen, for nu er der no way back alligevel. Jeg vil også lige understrege at jeg på turen absolut ikke rørte kaffe, for det kan stimulere mig alt for meget og give mig mere uro i kroppen. Jeg drikker alligevel 1-2 kopper derhjemme, men jeg behøvedes jo ikke at være super frisk her på turen, så jeg droppede det. Til sidst var turen lidt hård og det lykkedes os ikke rigtigt at sove, så vi var meget glade for endelig at komme på hotellet og jeg synes selv, at jeg klarede turen ret godt actually. Pga. jetlag har jeg lidt begyndende angst hele tiden og især igår, da jeg skulle sove, men vi har et langt program idag og fik også gået rundt i L.A. hele dagen i går, så jeg holder mig bare beskæftiget og nyder at være in the City of Angels. Stay tuned…
16 kommentarer til “FLYVETUREN TIL USA + MINE TIPS TIL AT HÅNDTERE ANGST”
Skønne kvinde! Jeg elsker generelt dine blog indlæg, og især blogindlæg som disse. Det er så befriende for ‘os’, at der bliver sat ord på alle de ting vi føler, samt alle de mange situationer der pludselig bliver ubehagelige for os. Store som små.
Jeg har altid været en utrolig sensitiv person, med følelserne uden på tøjet, selvom jeg dog også altid har følt mig som en stærk person. Nu sidder jeg her, i en alder af 25 og har angst på mit tredje år. Den kan stadig overraske mig, selvom den har været en del af mig så længe. Jeg skulle for nylig til premiere på Fifty Shades – Darker, og da jeg havde fundet min plads i salen, startede min indre utro, og den sædvanelige tur…. trykken for brystet, svedige håndflader og vejrtrækningsbesvær. Her tænker jeg bare “Seriously? du skal simpelthen genere mig lige nu? Jeg skal bare se film!” og ja! man begynder virkelig at have en indre stemme, og tale til sin angst, når først den er blevet en del af en. Nogengange lytter den, andre gange ikke.
Jeg arbejder med grimme og dumme tanker og bekymringer hver eneste dag, og jeg kæmper til jeg vinder!
Tak fordi du er med til at bryde tabuet, tak for dig <3
Kærligste hilsner, Milla.
Jeg sender mange varme tanker, for jeg lider selv af angst (hvor jer bliver fysisk dårlig og får smerter) – og min flyskræk er ligesom din – enorm. Da jeg fløj sidst skrev jeg til selskabet et par uger før, at jeg havde flyskræk, og at jeg skulle flyve alene. Da jeg skal boarde bliver de opmærksomme på mig, og gjorde alt for at passe på mig. Jeg fik mange smil og klap på skulderen. Jeg kom ud en tur i cockpittet at sidde og snakke med piloterne. De var så fantastiske, selvom jeg var ved at tude flere gange af skræk.
Jeg skulle videre med et mindre fly med plads til 30 mennesker, og der var så meget turbulens at jeg tænkte ‘nu sker det’ – og man kunne intet gøre. Så kroppen accepterede det bare. Det var en meget mærkelig følelse.
Snakken med piloterne hjalp meget. De fortalte at de altid fløj, så de kunne nå en lufthavn inden for et bestemt tidspunkt fx.
Jeg synes du er vanvittig sej at du har taget den lange tur over Atlanten. Du er en inspiration for os, der også har voldsom flyskræk. Du vil være med i mine tanker næste gang jeg skal flyve.
Det er virkelig dejligt at læse et opslag som dette Irina. har det på nøjagtig samme måde når jeg skal flyve, det er forfærdelig og hæmmer én meget mht at se verden. Tog du nogen form for piller?
OMG? Dette lyder præcis som mig på mine flyveture ? Seriøst er så glad og lettet for jeg ikke er den eneste som har det sådan ! Puha hvor kan jeg bare releteret til hvert enkel ord du beskriver. Dog er det meget nyt for mig, defor vil jeg gerne spørge om du ved hvorfor ens angst altid er så hyppigt den dag man er landet og skal til at lægge sig til at sove ? Det så ubehagligt ! Især med den ekstra hjertebanken som man for.
Elsker din stil!!! hvad har du inden under din bomber ? kan du måske smide et link??
Det er en oversized hoodie… som er fra Zara vist nok 🙂
Hej Pernille.
Jeg tager ikke piller nej, men ved at man kan få noget beroligende for angst. Jeg prøver at kontrollere det vi kost og drikkevarer også og kender efterhånden mine mønstre med det. Det hjalp utrolig meget at se serier undervejs vil jeg sige, for det fjernede fokus og fik tiden til at gå hurtigere.
Tak for kommentaren Michelle. Jeg tvivler på, at jeg havde turdet at tage turen hertil alene, så langt er jeg ikke nået endnu 🙂 Jeg har prøvet de mindre fly, som du snakker om også… puha, kender det. Men ja, det er sjovt, at man når et punkt hvor man nærmest skal acceptere døden, fordi man tror man dør om lidt… det er frygteligt, så langt ens tanker når.
Hej Milla.
JEG KENDER DET…. det med biografen, der får jeg ofte angst også – det er så underligt og så frustrerende. Jeg har egentlig ikke ubehag ved at være iblandt mange mennesker ellers, men biografen der sker det bare næsten hver gang. Det er også efterhånden længe siden jeg har været i bio og finder måske lidt ubevidst altid grunde til, at Morten og jeg ikke skal tage i bio, heh.
Er Allessia ikke med? 🙂
Hej Irina,
Jeg ville lige fortælle dig om, at jeg også har haft angst, som jeg fuldstændig er kommer af med, og håber det måske kunne hjælpe dig.
Jeg havde angst for at være afsted hjemmefra, og sove ude – selv en enkelt nat hos en veninde.
Men så fortalte min mor mig om hypnose, som havde hjulpet hendes kollega med at komme af med en slem flyskræk. Jeg gik til en hypnotisør 5-6 gange, og jeg endte med at kunne tage et helt år på udveksling alene.
Det lyder nok lidt hokus-pokus med hypnose, det tænkte jeg også selv først, men at det ikke kunne skade at prøve. Og det hjalp virkeligt, og jeg oplever absolut ingen problemer længere.
Mvh Signe
Hej Irina,
Dine solbriller klæder dig helt vild! Hvor er de fra? 🙂
Jeg prøver gerne alt…
Hej Irina! Nu har jeg hørt dig tale om din angst et par gange og kan ikke glemme hvordan jeg selv havde det en gang.. på et tidspunkt var det så slemt at jeg nærmest ikke kunne gå udenfor en dør, jeg kunne ikke køre med tog, bus, handle, arbejde eller noget andet og så startede jeg hos en psykolog selvom jeg egentlig tænkte at hele situationen med mig der havde det sådan, var latterlig. Nu ved jeg ikke om du har prøvet at gå hos en psykolog, men den dag i dag er der måske en gang hvert halve år jeg kan få en følelse af angst, men så har jeg mine redskaber at hive frem 😊
Hej Irina.
Nu kommer det til at lyde lidt plat, men jeg har et godt tip som virker ret godt for mig. Jeg fik det fra serien “Jane the Virgin” – H. A. L. T. huske regelen for når man får et angstanfald.
H. – Hungry, A. -angry, L. – Lonely, T. – tired.
Hej Irina,
Jeg vil bare sige, jeg synes det er så sejt du deler noget så sårbart som at have angst. Du er virkelig et forbillede for os, som lider af angst – også bare det at turde tale om det!
Tak for det 🙂
Kh Matilde