MIT BARNDOMSHJEM, HVOR JEG IKKE HAR VÆRET I 20 ÅR…

19. april 2017

hjhhgfig-mac “Irina – En Diva Vender Hjem” i aften kl. 22.00 på DR3 og online HER (1:4)

 Hey Darlings! Dagen for præmieren på mit nye program er endelig kommet. Jeg har ikke sovet i nat og simpelthen været så spændt, for programmet her og rejsen har betydet utroligt meget for mig. I aften bliver det første afsnit vist… hvor jeg vender tibage til mit barndomshjem i Dnipro, hvor jeg ikke har været i 20 år. Her på dette billede sidder jeg på bænken ved vores gamle opgang og tænker lidt about life, you know. Det hele vælter ind over mig og jeg er 10 år igen. Jeg har de seneste 20 år tænkt på… hvordan det mon så ud på min game barndomsgade, som hed Ushakova, efter at vi rejste. Er der stadig masser af børn på legepladsen? Hvad med min gamle børnehave, hvor jeg gik… er den der stadig? Hvem bor i vores gamle lejlighed nu og har de også en kat, ligesom vi havde?! Er der nogen der skøjter i den gamle skøjtehal, hvor jeg tilbragte alle mine timer og har de samme drømme, som jeg havde dengang? Hvor jeg dog savnede Ukraine… i mange år. Jeg vil ikke fortælle mere her på bloggen og har med vilje holdt lidt igen, da I kommer til at se det i stedet. Det er også svært at sætte ord på den rutsjebane af følelser, som jeg var igennem, imens jeg var afsted. Jeg er født i Dnipropetrovsk (som hedder Dnipro nu og er Ukraines 3. største by), hvor vi starter rejsen. Jeg troede ikke, at jeg ville besøge de steder igen, som jeg gør i programmet… og se de mennesker igen. Timingen for min rejse til Ukraine kunne ikke have været bedre, end her op til min 30-års fødselsdag og var nærmest en terapeutisk tur, som var mere tiltrængt end jeg overhovedet kunne håbe på. Det betyder også meget for mig, hvad I synes, for jeg ville dele denne oplevelse med jer, og høre jeres tanker og jeres egne livserfaringer. Vi er mange, der er flyttet fra et andet land til Danmark, eller fra Danmark til et andet land, hvor man måske har følt sig splittet, savnet familien og vennerne, eller har haft svært ved at finde sin plads og identitet. Det her er både en personlig rejse, hvor jeg deler ud af mine minder fra barndommen, men også en rejse for at se, hvad der foregår i Ukraine idag. Der er nemlig krig i Ukraine og selvom jeg idag bor i Danmark med familien, så bliver man meget påvirket af, at der er krig i det land, hvor man er født. Er jeg så blevet helt dansk? Eller er jeg stadig ukrainsk? Jeg søger svar og besøger mit hjemland i dette program, som vi havde forberedt os længe på hjemmefra, inden vi tog afsted. Jeg vil også gerne takke produktionen bag, for at gøre det til en oplevelse, som jeg aldrig glemmer.
xx

26 kommentarer til “MIT BARNDOMSHJEM, HVOR JEG IKKE HAR VÆRET I 20 ÅR…”

  1. Virkelig fangende tur du har tilbage til Ukraine, jeg glæder mig allerede til næste afsnit!
    Jeg har selv lige været i Rusland for nok aller sidste gang, idet min sidste bedsteforælder gik bort fornyeligt.. Det er underligt hvordan jeg har været der næsten hvert år og set deres bolig, elevator osv. blive mere og mere slidt op. Jeg er forresten vild med, at busserne er ligeså slidt op i Ukraine som de er i Rusland, hahaha!

  2. Tak for et godt program 🙂 Jeg har en god ven som også er opvokset i Dnipro, men som nu bor i Kiev. Vi så programmet sammen over Skype og det var tankevækkende at se forskellene mellem vores to lande. Vi kommer i hvert fald til at se resten af programmerne sammen også 🙂

  3. Jeg synes at programmet var virkelig godt. Det giver en ekstremt god indsigt i både din person, Ukraine og det at flytte fra et land til et andet som barn indtil videre. Jeg glæder mig meget til at se mere, og til det graver lidt dybere. Skulle jeg have én negativ kommentar er det at jeg synes det er klippet sådan at det hele bliver skippet lidt hurtigt over, altså at det er sådan “hurtigt videre til det andet”, men det er jo klart nok når alle de oplevelser skal klemmes ind på fire programmer. Indholdet fejler i hvert fald ingenting og jeg føler mig både underholdt og at jeg sidder tilbage med nogle ting at tænke over. Mange tak for et relevant program.
    Kat, 21 år

  4. Irina the Diva

    Tak for det Katrine 🙂

    Ja, det er simpelthen svært at cutte det ned til 4 afsnit på 30 min. Men jeg håber, at I fornemmer stemningen alligevel.

  5. Irina the Diva

    Og ikke kun busserne… men der er store kontraster, for mens nogle dele bliver mere slidt så er der “Dubai-bygninger” der bliver bygget andre steder. Det er vildt mærkeligt at gå rundt de steder…

  6. Kære Irina!
    Så fedt at se dit nye program på dr3!
    Det kom faktisk lidt bag på mig, hvor følelsesladet jeg blev, da jeg så det – flyttede selv til Danmark som 10 årig med min mor, som også er læge, og kan genkende mange af dine tanker og frustrationer. “Hvordan ville det have været, hvis vi blev?” “Hvem ville jeg være som person, hvis vi blev?”. Jeg var også vred på min mor, som jeg følte, fjernede mig fra trygge og lykkelige omgivelser, som jeg savnede meget længe. Er idag 24år, føler mig stadig lidt identitetssplittet, selvom jeg ikke føler mig “mindre dansk” end minde danske venner. Nå, nu må jeg hellere runde op, inden kommentaren bliver for lang hehe
    Ville bare tilføje, at programmet har også en terapeutisk virkning på mig – det lyder måske lidt underlig, men det føles som om vi er “in this together” 😉
    Glæder mig til se resten!!!
    Kh Gosia

  7. Irina the Diva

    Ej, hvor godt og jeg tænkte da også, at der må være andre derude der har samme oplevelse som mig <3

  8. Simpelthen så godt et program!
    Det var spændende at se hvor du kommer fra og jeg må da indrømme at jeg blev lidt rørt over at se din reaktion. Jeg syntes det er sejt, at du vil dele noget så personligt, for det må have været skide hårdt.
    Jeg glæder mig til at se mere <3

  9. Hej Irina.
    Har simpelthen bare sådan en lyst til at dele med dig- min oplevelse af dit nye program på DR eller måske mere min personlige oplevelse af dig- uden overhovedet at kende dig. :0)
    Først, en fed udsendelse med et skønt indblik i landet og hvad din personlige oplevelser og udfordringer der følger med at skifte nationalitet. Du gør det SÅ godt! Din ærlighed – både til kameraet, din mor og helt især din ærlighed overfor dig selv gir virkelig programmet noget helt særligt. Din “nede på jorden” væren og følelsesmæssige ærlighed klæder dig noget så fantastisk og du skinner igennem som et helt fantastisk menneske, der har og er igang med en endnu større forvandling og udvikling.
    Jeg glæder mig til at følge din videre rejse i Ukraine gennem programmerne. DR klæder dig så meget bedre end de kommercielle tv kanaler. Al lykke og glæde til dig og dine <3

  10. Irina the Diva

    Tusind tak for den søde kommentar <3 Håber du også kan lide næste afsnit 😉

  11. Hej Irina.
    Jeg har netop set først afsnit, og jeg må sige, at jeg virkelig forstår hvordan du har det. Jeg er selv født i Hviderusland, men har tilbragt størstedelen af mit liv i Danmark. For få år tilbage, besøgte jeg landet for første gang efter knap 10 år.
    Nok er der ikke krig i Hviderusland, men det var alligevel følelsesmæssigt hårdt og overvældende. Tiden har ikke været god ved hverken Ukraine eller Hviderusland. Alt var forandret, og intet som før. Og slet ikke som det, jeg så gennem mine små børne øjne.
    Jeg ser frem til at følge resten af din rejse. Og sikkert med blanke øjne.
    Knus 🙂 <3

  12. Irina the Diva

    Hej Marija. Du må have haft præcis den samme følelse som jeg stod med i Ukraine så. At det går op for en, at alt har forandret sig og meget af det desværre ikke til det gode. Men det er måske også lidt sundt at se virkeligheden og sætte pris på der hvor man nu er.

  13. Dyb respekt herfra, det er så modigt af dig at rejse tilbage i tid og sted – og at du deler det.
    Husker et blogindlæg hvor du skrev om din tid som skøjteprinsesse i Ukraine, og hvordan det var, at komme til DK og hvor svært det var at falde til i den nye skøjteklub.
    Jeg sad med tårerne trillende ned af kinderne til dette afsnit, det var dybt rørende.
    Respekt. Det er så stærkt.

  14. Virkelig godt første afsnit!
    Synes det der gør hele programmet spændende er din ærlighed, samt hvor god du er til at beskrive dine minder, så man virkelig får en fornemmelse af hvordan tingene var. Det gør det let at forstå hvordan du må have det da du besøgte din gamle gade, lejlighed og skjøtehal. 🙁
    Du prøver ikke at være andre end du er og det er meget inspirerende! – ser frem til næste afsnit. 🙂

  15. Jeg synes simpelthen at du er SÅ sej!
    Det var et super godt afsnit og ser frem til det næste! Tak fordi du er så ærlig og bare er dig selv.
    Jeg respektere dig meget og de beslutninger du har taget i årenes løb. 👍😊

  16. Som altid er det interessant at se Tv hvor du er med i..

    Dog håber jeg at de andre afsnit viser en noget anden side af Ukraine, for det jo en stor elendighed der vises hvilket langt fra er sandt om Ukraine.

    Der sker meget store fremskridt hernede og de unge har muligheder som aldrig før.
    Det skal så samtidig siges at de fleste unge prøver at undgå millitærtjeneste hvilket jeg finde lidt forkasteligt.

    Bor en god del i Ukraine, 100 KM fra Dnisprovsk

    Landet gennemgår pt. store reformer for at komme væk fra deres Post SSSR tid, hvilket tager tid.

    Men ser frem til de 3 andre afsnit, der forhåbentligt kan vise mere af det rigtige ukraine

    y

  17. Jeg blev simpelthen så rørt da du så din gamle barndomsgade. Man kunne bare se alle forestillingerne om Ukraine gå fuldstændigt i stykker. Jeg tror at de fleste af os har sådan en oplevelse om vores barndom når vi bliver lidt ældre. Jeg synes virkelig at man ændrer syn på mange ting lige omkring de 30 og der er mange illusioner, der brister.

  18. Kære Irina.
    Har fulgt med i programmerne på dr og har efterfølgende læst din blog. Jeg vidste ikk du havde oplevet så meget modstand efter du var kommet til dk. Jeg kan nikke genkendende til mange af de ting du har oplevet. Jeg kom til dk i en alder af 6 år og kæmper stadig med de mærker jeg har fået på krop og sjæl i dk. Skal dog ikke klage da vi bor i dk i verdens næstlykkeligste land, men stadig hvor har man dig følt sig splittet og kæmpet med identitetsproblemer. Og tanken om hvad ville der være sket hvis man

  19. Kære Irina.
    Har fulgt med i programmerne på dr og har efterfølgende læst din blog. Jeg vidste ikk du havde oplevet så meget modstand efter du var kommet til dk. Jeg kan nikke genkendende til mange af de ting du har oplevet. Jeg kom til dk i en alder af 6 år og kæmper stadig med de mærker jeg har fået på krop og sjæl i dk. Skal dog ikke klage da vi bor i dk i verdens næstlykkeligste land, men stadig hvor har man dig følt sig splittet og følt sig meget forvirret over sin identitet. Og tanken om hvad ville der være sket hvis man ikk var rejst forlader en nok ikk.

    Tak for et super program og for at være den du er. 😀

  20. Irina the Diva

    Hej Luba

    Det er jo det… man kan ikke klage, for man har jo et godt liv her, rigtig godt. Men det er en kamp hertil.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bestil min bog

Mest populære​

Denne website indeholder affiliate links og annoncer.

Andre blogindlæg

KOLLAGENPULVER – PRØV DET!

  annonce Oslo Skin Lab Jeg har fødselsdag her i maj måned – 35 år! I feel really great omkring min alder, men for hvert år

HVAD BRUGER MAN TIL TYKT HÅR?

annonce // Nicehair.dk Hello Beauties! The cheat code til fyldigt og tykt hår med volumen, is basically black magic. Men heldigvis har jeg testet så

NICEHAIR ØNSKER UNDER JULETRÆET

annonce Nicehair VIGTIGE BESLUTNINGER er lige rundt om hjørnet! Det er nemlig tid til at lave Xmas ønskelister. Jeg plejer at indsamle hele familiens ønskelister inden